Interesserer du dig for...
Vælg emne
- #folkeuni 4
- Adfærdsdesign 14
- Arbejdsliv 2
- Bestyrelsesarbejde 27
- Bestyrelseskvinder 22
- Brugerforståelse 3
- Brugeroplevelse 9
- Brugerrejse 7
- Daniel Kahneman 7
- Design Thinking 1
- Digital forretningsforståelse 11
- Digital forretningsudvikling 19
- Digitalisering 11
- Digitalt 13
- Diversitet 24
- Empathy Map 2
- Faglig inspiration og viden 13
- Innovation 4
- Iværksætter 1
- Iværksætteri 1
- Kundeoplevelse 2
- Kunderejse 2
- Kvinder i bestyrelser 26
- Livet som selvstændig 9
- Mod 3
- Nudging 5
- Projekter 1
- Projektledelse 5
- SMV-bestyrelsen 5
- Service Anticipation Gap 3
- Service Design Ignition 2016 3
- Servicebevis 4
- Servicedesign 11
- Speaker 1
- Strategi og forretningsudvikling 39
- Tech 1
- The Stanford Marshmallow Experiment 1
- Think With Google 1
- Tidligere afholdte kurser og workshops 6
- Tips - tricks - tools 14
- Unconscious bias 2
- Vækst 1
- Åbne kurser og workshops 1
Nogen spurgte - igen - i mine LinkedIn-beskeder, så hermed delt med verden (eller i hvert fald den del af verden, som læser med her på siden). Forsikringer og pension - sådan har jeg strikket tingene sammen.
For ganske nylig har Martin Thorborg været med til at lancere nboard, som er en ny service, der vil forbinde virksomheder og bestyrelseskandidaterog det er et fantastisk initiativ! Men nboard vil ikke bare ha’ kandidater. nboard vil ha’ den kønsfordeling, som bestyrelserne ikke selv formår at skabe, fordi nboard vil bidrage til bedre bestyrelsesrekrutteringer. Og det får man kun, når man rent faktisk bringer alle talenter i spil. Mænd såvelsom kvinder. Så nu svarer Martin også på, hvorfor det giver mening at få de kvindelige kandidater med i feltet. For at sikre at kandidatfeltet er så godt som overhovedet muligt.
Glæder mig over en sjældent set ærlighed og nuancering af debatten om kvinder i bestyrelser i den forgangne uge. Anledningen var Jim Hagemann Snabes beretning på Maersks Generalforsamling, hvor han ærligt henleder opmærksomheden på, at der har været 3 kompetente, kvindelige kandidater i spil til bestyrelsen. De takkede desværre alle nej. I forlængelse heraf havde Business Class på TV2 inviteret Lars Rasmussen og Malene Nørgaard i studiet for en snak om det dér med kvinder i bestyrelser. Og det var en sjældent nuanceret, ærlig og berigende samtale.
For tiden er jeg med i et super spændende forskningprojekt på Aarhus Universitet. Her er Center for Små og Mellemstore Virksomheder nemlig omdrejningspunkt for et projekt, der under overskriften “Bestyrelsen som Digital Katalysator for Vækst” undersøger, hvordan bestyrelsen kan spille en større rolle i SMV’ernes digitale transformation. Et super spændende projekt, der vil afdække, hvordan bestyrelsen kan bidrage til den digitale udvikling af virksomheden på strategisk niveau. Her deler jeg de første indsigter fra projektet.
Mandag Morgen har i en længere række artikler sat kvinder i bestyrelser på dagsordenen, i den forstand at der er et eklatant og bekymrende fravær, og at dette fravær er præcis det samme som tilbage i 2012, hvor man fra politisk hold forsøgte sig med noget, der ligner lovgivning.
Men det er ikke det, det skal handle om her. Her skal det nemlig handle om den debat, der aktiveres hver eneste gang, nogen mener noget om manglen på kvinder i ledelse eller bestyrelser. 3 kommentarer går igen. Hermed mine svar.
Dansk Industri har i juni 2018 gennemført en undersøgelse blandt DI’s medlemmer om Innovation og Big Data, og når virksomhederne bliver bedt om at pege på barriererne for at arbejde med innovation, er mangel på tid (74%) og mangel på medarbejdere med de rette kompetencer (51%) de største barrierer. Dernæst mangel på risikovillig kapital og manglende fokus på innovation i virksomheden.
Og det billede kan jeg godt genkende, men alligevel savner jeg svarmuligheden: Viden om konkrete indsatser og initiativer. Det spørgsmål, jeg møder oftest, når vi i bestyrelsen sætter innovation på agendaen, er nemlig: Hvordan?
Derfor har jeg et katalog af muligheder, som man kan aktivere i jagten på det berømte første skridt.
Pyyh altså. Dér var lige én af de dér kommentarer i mit LinkedIn feed. Havde egentlig sluppet tasterne, men alligevel var nødt til at sætte mig tilbage, fordi vi simpelthen er nødt til at tale om den måde, vi taler om kvinder på. I dette tilfælde kvinder, som mener noget om lige adgang til ledelseslag og bestyrelsesposter.
Hvad gør du for at holde energien oppe? Således mit spørgsmål til panelet, da jeg deltog i en høring på Christiansborg. Emnet var ligestilling, og jeg selv ramt af en smule mathed efter nogle uger med intens debat. En debat, der godt kan slide til tider. Panelet svarede. Og jeg fik energien til at fortsætte.
Nu rodede jeg mig igen ud i en diskussion om kvinder i ledelse på LinkedIn. Og selvom jeg ikke flytter alfahannerne det mindste stykke i disse diskussioner, er der stadig grund til at tage dialogen, fordi det er vigtigt at vise de unge kvinder, at der er andre holdninger derude. Og når så ordene så ofte kommer til kort, elsker jeg at se disse to små film, der fortæller on ligestilling og forskellige syn på hhv. kvinder og mænd set med børnenes øjne.
McKinsey & Company & LeanIn.Org har netop udgivet Women In The Workplace 2018, som undersøger, hvor det ser ud med kvinder i ledelse på det amerikanske marked. Selve resultaterne er ikke imponerende, er en af konklusionerne relativt ny fra de kanter, og heldigvis er det også noget, som vi - iført den store ja-hat - ser et spirende fokus på i Danmark. Nemlig at virksomhederne skal være med til at løse opgaven.
Jep, den er god nok. Vi har faktisk lovkrav om kønsdiversitet i de øverste ledelseslag i Danmark. Det er bare ikke noget, vi snakker så meget om. Ligesom det heller ikke er noget, hverken revisorer eller Erhvervsstyrelsen gør en masse for at efterleve. Men måske er det ved at ændre sig?
Virksomheden blev stiftet i 1972 i Mariager af Aage Vestergaard Larsen, og i dag har hans datter Gitte Buk Larsen overtaget rollen som ejerleder og bestyrelsesformand, samtidig med at hun også bestrider en rolle som Business Development and Marketing Director. Better Board har været på besøg hos Gitte for at spørge til hendes arbejde med den professionelle bestyrelse, og hun bekræfter i høj grad de ting, Gitte Kirkegaard fra Logitrans også fortæller om den værdi, ejerlederen får ud af at etablere en professionel bestyrelse.
Jeg har tidligere harceleret over, at vi taler så meget om mod. At kvinder skal udvise mere mod, og så sker det magiske, at vejen er banet til bestyrelserne. Så er det sidste forhindring skubbet af vejen. Og det er jo noget vrøvl. Men Kronprinsessen siger det så fint: Det handler om tillid. Og så er vi pludselig flere om at skabe de gode løsninger. Jeg er fan. Af tillid, af fælles ansvar - og af Mary.
Jeg var star struck . Nøj, jeg synes hun var sej, Vestager. Det dér med at kunne tale om diversitet og lige muligheder for mænd og kvinder som det mest naturlige i verden. Faktisk en komplet no-brainer. Dét kan hun. Og jeg er fan.
Trak vejret helt ned i maven, lavede et enkelt tweet og valgte at sove på det. Ligestillingsministerens storstilede indsats for at få flere kvinder i de øverste ledelseslag. Som indtil videre består af at dele 10 inspirationscases. Som er nok så fine, men at tænke at de er decideret adfærdsændrende er nok at stile for højt. 24 timer senere var jeg stadig lettere oprevet, så jeg sendte et debatindlæg afsted til Børsen. Det kan du læse her.
Hvert år i november inviteret Boye & Company til en stor konference inden for Digital Leadership. Dette års konference har titlen “Creating together“, og jeg er inviteret som moderator af User Experience-sporet. I den forbindelse snakkede jeg med Boye & Company om den udvikling, jeg ser inden for user experience. For user experience er så meget mere end brugervenlige digitale produkter og services. User Experience er et værktøj, der skal bruges strategisk til forretningsudvikling og differentierede kundeoplevelser.
Ifm. årets #techfestival havde jeg en tjans som moderator for et knivskarpt panel bestående af CEO Pernille Erenbjerg fra TDC, HR Lead Camilla Hillerup fra Microsoft og Caroline Rusten fra UN Women. Vi diskuterede, hvordan vi får flere kvinder i tech - og hvorfor det er vigtigt. Ikke mindst ift. at indfri verdensmålene inden 2030.
Der heldigvis mange veje til toppen for alle de kvinder, som kan og vil indtage de allerøverste ledelseslag. Der er også flere, som hjælper os på vej. Bl.a. er fædre, som selv har døtre, mere tilbøjelige til at forfremme kvinder - og faktisk er de også mere tilbøjelige til at give kvinder en højere løn. Således viser et studie fra Harvard University.
Valg af uddannelse har udviklet sig til lidt af en stressfaktor. I langt højere grad, end da jeg søgte ind på Religionsvidenskab på Aarhus Universitet i 1997. Dengang var det vist 85% som fik job i gymnasiet, men jeg vidste jeg skulle noget helt andet. Uden at jeg dog at den grund lavede om på mit uddannelsesvalg. Det skulle nok løse sig, tænkte jeg. Og det gjorde det. For i dag arbejder jeg med digital forretningsudvikling - og kunne slet ikke forestille mig at lave andet.
En ny undersøgelse fra Dansk Industri viser, at virksomheder med min. 1 eksternt medlem af bestyrelsen har en 14% større værditilvækst pr. medarbejder end virksomheder uden eksterne medlemmer af bestyrelsen. I den forbindelse har jeg sat mig for at fortælle nogle af alle de gode historier om ejerledere, der har etableret en bestyrelse. Her fortæller Gitte Kirkegaard fra Logitrans fx at bestyrelsen også er med til at sikre hendes egen faglige udvikling.
Accenture har lavet en undersøgelse, der på bestyrelsesniveau viser, at andelen af kvinder med digital forretningsforståelse er større end andelen af mænd med digital forretningsforståelse. Det er interessant fordi andelen af kvinder i bestyrelser og andelen af kvinder i IT & tech generelt er væsentligt mindre end andelen af mænd. Hvorfor så en overrepræsentation i bestyrelseslokalet? Mit svar er : Professionalisering af bestyrelsens arbejde, kompetencerekrutteringer og åbne søgninger.
Under overskriften "Eksterne kræfter gør virksomheden stærkere" præsenterede JP i sommeren 2018 en analyse fra Dansk Industri, der bl.a. viser, at ejerledede virksomheder, der har mindst én ekstern i bestyrelsen, typisk har en højere værditilvækst pr. medarbejder. For den enkelte ejerleder kan der dog være en række barrierer ift. at tilknytte eksterne medlemmer. Derfor samler jeg på beretninger fra de ejerledere, som har gjort det. Har tilknyttet eksterne medlemmer og er klar på at dele deres erfaringer - og ikke mindst fortælle om den forskel, professionaliseringen af bestyrelsen har betydet for virksomheden.
"A little less conversation, a little more action please". Sådan skrev adm. dir. i Envision Mona Juul i en kommentar til et indlæg, jeg delte på LinkedIn. Indlægget handlede om digitalisering i SMV’erne, men Monas kommentar var på mange måder spot on. For helt generelt synes jeg, vi taler for meget og gør for lidt. Både når det kommer til digitalisering, og når det kommer til en anden af mine kæpheste: Diversitet. Derfor blev jeg så glad, da jeg hørte, hvordan Deadline på DR2 rent faktisk har gjort noget - med imponerende resultater.
Der findes et koncept, hvor håbefulde iværksættere pitcher deres idéer nedsænket i et bassin fyldt af iskoldt vand. No kidding. Det hedder Polar Bear Pitch, og det stammer fra Finland, men nogen herhjemme synes også idéen var så god, at den blev bragt i spil på Iværksætterskibet til årets folkemøde. Jeg er ikke ubetinget begejstret. Vi skal ha’ flere iværksættere - ikke færre. Og inden iværksætterlivet bliver sin egen kliché gider jeg virkelig godt, at vi lige bringer nogle flere nuancer i spil.
Nogen søger kvindelige talere inden for tech. Jeg deler fluks de to lister, jeg altid henviser til, i en kommentartråd på LinkedIn. Og undrer mig over, at jeg aldrig har delt dem her. Så hermed: En lang række skarpe kvindeligere talere om tech. Ikke flere undskyldninger for rene #Manels :)
Om digitalisering i SMV’erne. Budskabet er: Fokusér på din egen forretning og dine kunder, gør dig umage og vær nysgerrig. Og glem så for en stund de store disruptiondommedagsscenarier. De store Silicon Valley cases er ikke nødvendigvis den mest relevante inspiration for de danske SMV’er. There, I said it.
Jeg var i Kejser på P1 for at snakke om kvinder i bestyrelser sammen med kloge mennesker som Bjarke Oxlund fra Institut for Menneskerettigheder og Marie Louise Mors fra CBS. Hvordan vi får flere og hvad vi gør, når vi først er der. Få link til podcasten her.
Svenskerne har også udfordringer med forsvindende få bestyrelsesmedlemmer med digital kompetence og forretningsforståelse. Måske fordi de også lider af den vildfarelse, at man ikke kan være både digital og strategisk? Lad mig bare - endnu engang - mane dén til jorden. Der findes masser af kompetente kræfter, så hermed endnu et forsvarsskrift for de digitale kompetencer i bestyrelsen. Tilknyt dem - før det er for sent!
Flee anlyser viser, at SMV’erne halser efter den digitaliseringsbølge, der er i gang. Min påstand vil være, at det ikke er mgl. vilje eller kompetence, men at der er brug for nogle nye fortællinger og nogle nye cases, som SMV’erne kan genkende sig selv i. For hvordan gør man egentlig, når man IKKE vil være den nye Spotify / AirBnB / Uber / WhatNot? Man går strategisk til værks - og så er man nysgerrig.
Orker ikke altid at ytre mig, fordi råbekoret hele tiden står på spring, meeeeen i anledning af 8. marts kunne jeg alligevel ikke dy mig, så i 11. time måtte jeg ud med disse 5 centrale mønstre i debatten. Skal jeg *aldrig* diskutere dem igen, vil jeg være lykkelig. Læs selv med her.