Om den debat, der aktiveres hver eneste gang, nogen mener noget om manglen på kvinder i ledelse eller bestyrelser.
Mandag Morgen og Dansk industri sætter Kvinder i bestyrelser på dagsordenen
Mandag Morgen har i denne uge i en længere række artikler sat kvinder i bestyrelser på dagsordenen, i den forstand at der er et eklatant og bekymrende fravær, og at dette fravær er præcis det samme som tilbage i 2012, hvor man fra politisk hold forsøgte sig med noget, der ligner lovgivning.
Dér kom nemlig “Regler om måltal for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen“, og disse måltal har jeg skrevet om her. Tl;dr: Meget få virksomheder lever op til disse måltal, og endnu færre oplever sanktioner ved at forbryde sig mod reglerne. Så vidt den politiske vej og vilje.
Men her melder Mandag Morgen sig altså på banen for at advokere for behovet for flere kvinder, ligesom for øvrigt også Dansk industri dedikerede seneste nummer af DI Business til samme dagsorden.
Når vi taler om kvinder og bestyrelser
Jeg delte en kommentar til en af undersøgelserne, som konkluderede, at der ikke er nok bestyrelseskompetente kvinder, fordi for få har titel af CxO eller SVP. Og det synes jeg er noget sludder, for en bestyrelse skal byde ind på virksomhedens strategiske muligheder og udfordringer, og her kan fx digital forretningsforståelse, viden om tech eller internationalisering være langt vigtigere end et visitkort med titel af (tidl.) CxO.
Men det er ikke det, det skal handle om her. I så fald kan du læse denne blog post med mit svar i stedet. Her skal det nemlig handle om den debat, der aktiveres hver eneste gang, nogen mener noget om manglen på kvinder i ledelse eller bestyrelser.
De evigtgyldige indvendinger mod kvinder
Ud over de decideret usaglige og endda ubehagelige kommentarer (som jeg sjældent gider brug hverken tid eller kræfter på) er der altid 3 kommentarer, der går igen. Og de prøver alle på en underspillet og subtil måde at tale dagsordenen ned - eller råbe den ihjel. I hvert fald er det gennemgående tema i disse kommentarer, at det ikke er vigtigt. Det dér med flere kvinder i bestyrelserne.
Og jeg er lodret uenig. Så hermed, én gang til for Prins Knud og alle hans kumpaner. Mine gængse svar på de gængse kommentarer, der fylder mit LinkedIn-feed hver evig eneste gang, jeg har ytret mig om, at det kunne være fedt i det mindste at tilstræbe at få flere kvinder i bestyrelseslokalerne.
Standardkommentar #1:
“Kvinderne skal jo ikke ind, *fordi* de er kvinder”.
Nej. De skal ind fordi de er dygtige.
Standardkommentar #2:
“Jamen så kommer der jo bare en masse inkompetente kvinder ind”.
Igen: Nej. *Ingen* aktionærer ved deres fulde fem sætter inkompetente kræfter ind i deres bestyrelse (forhåbentlig heller ikke inkompetente mænd), så det er et 100% overflødigt argument.
Standardkommentar #3:
”Jeg ansætter *altid* den *aller*bedste kandidat, uagtet om det er en mand eller en kvinde”.
Ja, selvfølgelig gør du det. Du fokuserer udelukkende på virksomheden, på dens strategiske muligheder og udfordringer, og så finder du lige præcis den kandidat, der er den allerbedste. Tallene viser, at det ofte er en mand, men det er ikke tilfældet med dig. Hvis du ender med at vælge en mand, er det fordi han - helt objektivt set - er den allerbedste til posten. Og dermed er du ganske særlig og helt unik. For der er en masse forskning, som peger på, at vi på ledelsesposter foretrækker mænd over kvinder, med mindre vi gør os meget umage og systematisk reducerer (eller allerhelst udrydder) bias i rekrutteringsprocessen eller bevidst sikrer, at der er kvindelige profiler i kandidatfeltet.
Og der er forøvrigt ikke nogen, der anfægter dine kriterier, hvis du vitterligt dyrker en divers sammensætning i din bestyrelse, så hvis du føler dig ramt af diskussionen: Don’t blame me :)
Everybody wins
Og med tanke på alt det vi ved om diversitetens betydning for innovation, udvikling og værdiskabelse er det da herligt, at vi kan blive ved med at rekruttere de allerbedste kandidater til posterne - uagtet at de ser anderledes ud end dem, vi tradionelt set har betragtet som de allerbedste kandidater.
Jeg tillader mig derfor et lille bitte YAY - og glæder mig til, at alle løfter armene med mig, så vi i fællesskab kan råbe det til verden: YES, WE DID IT! En skøn og diffus blanding af kvinder og mænd, unge og ældre, nye faglige baggrunde og kandidater fra andre lande. Så er vi der. Og hvem vil ikke gerne være med på den rejse? Jeg kan kun sige: Count me in!
