I november 2018 var jeg til en høring på Christiansborg. Høringsformatet er relativt nyt for mig, men der er ligesom et andet schwung over at deltage i en høring på Fællessalen på Christiansborg med alle dem, der ved noget, end at skrive endnu en blog post eller kaste mig ud i endnu en kommentartråd på LinkedIn, så da jeg blev inviteret til at deltage, sagde jeg straks ja tak.
Formålet med høringen var at diskutere rammerne og mulighederne for en ny, dansk standard for ligestilling. Fx har man på Island en standard for ligeløn, og nu er drømmen så, at vi får en standard for ligestilling i Danmark.
Danmark halter bagud
Personligt har jeg selv meldt mig ind i debatten, fordi jeg kender de kolde fakta. Vi lider under den fejlagtige opfattelse, at vi har ligestilling i Danmark, og rent faktisk halter vi totalt bagud ift. mange andre lande. I den nyeste opgørelse fra World Economic Forum ligger Danmark fx nr. 14, mens de andre nordiske lande ligger i top 5. Philippinerne, Irland og Nicaragua ligger over Danmark. For bare at nævne nogle af de mest iøjnefaldende.
Men lad nu det ligge. For rent faktisk var jeg lige i perioden for høringen lidt udmattet af at tale om ligestilling. Ikke fordi det ikke er vigtigt. Det er sindssygt vigtigt. Men fordi det slider.
Når debatten raser
Det slider, at der altid er nogen, som mener, at debatten er fuldkommen overflødig - grænsende til det ligegyldige. Det slider, at vi fx ikke kan tale om behov for flere kvinder i (top)ledelse, uden at nogen råber, at vi ikke skal ind vi er kvinder, og for øvrigt er diversitet meget andet end køn. Og det slider, at jeg altid ifører mig den allerstørste ja-hat og finder det hvideste tandsmil frem, inden jeg ytrer mig. Fordi jeg så nødigt vil kaldes skinger. Fordi det ligger lige dér på lur.
Og det var jeg lige lidt mat over dér i starten af november, så jeg sendte et spørgsmål til panelet, som gik på, at det er en debat, der godt kan slide, hvorfor jeg gerne ville høre, hvordan de hver især selv fandt energien og modet til at fortsætte. Nu hvor de alle arbejder professionelt med feltet og deraf er langt mere aktive end jeg er.
Og det kom der nogle gode, energivende svar ud af. Og allervigtigst en følelse af, at ingen af os er alene. Heller ikke når det slider.
Find energien til at fortsætte
“I find the energy and the urge to keep going when I see the the impact we are making for women all over the world. They need us - and is IS important that we keep discussing these issues. Also, I always strive to celebrate our victories to keep the spirits up.”
“We need to celebrate when we are sucessful in getting through. Also, don’t forget to look at history all notice all the changes made, e.g. civil rights. Change takes time but it will happen.”
“I am motivated by constantly finding new ways of making and impact and creating change. Also, I believe in taking risks and being bold. It pays off.”
“I am an activist, I always find new ways, I always try to activate everybody. And I have always been like that. Never forget that we have have made a lot of progress since the late 1970’s.”
“I feel energized when I am empowering others to actually make the change. Not via talking but via doing. That always gives me happy tears.”
“Pls. keep going. And never ever underestimate the encouragement you can send in someone else’s direction✊🏼”
Jeg takker for en dejlig dag og glæder mig til at følge det videre arbejde. Se en fin video fra dagen her:
