Om livet som selvstændig
Her har jeg samlet alle mine blog posts om mit som selvstændig.
Eller #livetsomselvstændig og #mitlivsomselvstændig,
som det hedder på mit elskede Twitter.
Jeg kalder mig med vilje ikke iværksætter, fordi iværksætterbegrebet er så sprogligt belastet. En iværksætter er af de mange Jesper Buch-typer, som sover på kontoret og knokler døgnets 24 timer. Det gør jeg ikke.
Men jeg er stadig sindssygt glad for mit liv som (solo)selvstændig, og jeg gør mig også en masse overvejelser om, hvordan det kan blive endnu bedre, ligesom jeg arbejder på flere projekter for at gøre noget ved det. For mig og for andre.
Der findes et koncept, hvor håbefulde iværksættere pitcher deres idéer nedsænket i et bassin fyldt af iskoldt vand. No kidding. Det hedder Polar Bear Pitch, og det stammer fra Finland, men nogen herhjemme synes også idéen var så god, at den blev bragt i spil på Iværksætterskibet til årets folkemøde. Jeg er ikke ubetinget begejstret. Vi skal ha’ flere iværksættere - ikke færre. Og inden iværksætterlivet bliver sin egen kliché gider jeg virkelig godt, at vi lige bringer nogle flere nuancer i spil.
Jeg har tidligere skrevet om de ord, vi bruger i og om iværksættermiljøet. Fx synes jeg det er super interessant, at danskerne elsker iværksættere og iværksætteri, men at kun ganske få kunne forestille sig at skabe en virksomhed selv. Det samme tror jeg gør sig gældende ift. tidens fokus på start-ups. Vi synes det ser vældig spændende ud og drømmer om det på samme måde som den store Lotto-gevinst: Vi gider virkelig godt vinde, men vi ved også godt at chancen er forsvindende lille. Til gengæld er der mange andre måde at deltage på.
Iflg. en ny analyse fra Dansk Erhverv er vi vilde med iværksættere og iværksætteri. Vi vil bare ikke forfølge det selv. Og det kan jeg virkelig godt forstå. Selvom jeg i analysens definition er netop det: Iværksætter. Og oven i købet sindssygt glad for det.
I denne uge har jeg overtaget Instagram-kontoen @medpaaarbejde for at give et indblik i mit arbejdsliv som (solo)selvstændig. Ugen bød på bestyrelsesarbejde i Kbh & Aarhus, brætspil i Innovationsfonden og en hjemmearbejdsdag, hvor jeg ikke magtede kampen mod snemasserne, som pludselig kom væltende sammen med en sibirisk kulde af dimensioner.
Som en del af et af mine con amore-projekter, blev jeg udfordret til - og instinktivt tiltrukket af - at skrive min selvstændighedshistorie: Hvad førte til at jeg traf beslutningen? Hvorfor gjorde jeg det - og hvorfor gjorde jeg det dér i starten af 2016? Og er det så - her hvor jeg står i dag - det jeg drømte om? Indtil videre er svaret: Ja!
Tag lige et kig på STRØMSTYRKE, hvis du er iværksætter i Region Syddanmark, har været i business i 1-5 år og er klar til at udvikle din forretning og tage den til det næste niveau. I går sad jeg i et ekspertpanel, hvor deltagerne pitchede deres udviklingsplaner, -idéer og -koncepter, og jeg var blown away over niveauet, energien og handlekraften. Super seje iværksættere, som jeg glæder mig sindssygt meget til at følge: Læs lidt mere om dem her.
Jeg har det stramt med det dersens karrierebegreb. Sad til et super velkomponeret seminar om 'Kvinder og Karriere' og kunne næsten ikke sidde roligt på stolen, fordi karriere-begrebet skurrer i mine ører. Handler det ikke bare om at skabe et fedt arbejdsliv? 'Karriere' lyder så kedeligt :)
I forsommeren indgik jeg i et såkaldt ekspertpanel under Strømstyrke, som er et rådgivnings- og modningsforløb for iværksættere. Konceptet for Strømstyrke er, at man udvælger en række iværksættere, som har brug for rådgivning for at skærpe deres forretningsidé eller -koncept. Og de spørgsmål vi i ekspertpanelet stillede, handlede meget om det samme: Hvordan kan du skalere - og hvordan får du forretning og passion til at gå hånd i hånd?
Nogen spurgte - igen - i mine LinkedIn-beskeder, så hermed delt med verden (eller i hvert fald den del af verden, som læser med her på siden). Forsikringer og pension - sådan har jeg strikket tingene sammen.