Jeg har tidligere skrevet om de ord, vi bruger i og om iværksættermiljøet. Fx synes jeg det er super interessant, at danskerne iflg. en stor analyse fra Dansk Erhverv elsker iværksættere og iværksætteri, men at kun ganske få kunne forestille sig at skabe en virksomhed selv. Det handler - vil jeg påstå - i høj grad om den måde, vi taler om iværksætteri på. Iværksættere er sådan nogle, der sover på kontoret og lever af havregryn, fordi der ikke er tid til andet end at arbejde og ikke råd til andet at spise.
Start-ups
En anden ting, jeg undrer mig over, er den udbredte brug af ordet 'start-up'. Når vi taler om en start-up tænker vi på en virksomhed, som er drevet af teknologi, vokser ekstremt hurtigt, er super agil, udviklingsorienteret og kundefokuseret, og så er der som regel en eller flere utålmodige og dominerende investorer ombord. Disse investorer forventer en vækst og et afkast, som godt må komme i går. Helst ikke næste år.
Så vidt i hvert fald en fordom. Det skal gå stærkt, man skal ofre alt, man skal arbejde solen sort. Man skal - med Jesper Buchs ord - gå all in. Til gengæld er man en af tidens superstjerner, hvis man skal tro føromtalte analyse af danskernes syn på iværksætteri.
Det er super duper. Sådan er der nogle virksomheder, som skal skabes. Hvor det går stærkt, hvor man lever for at indfri de vilde vækstmål og måske endda formår af cash'e in - allerhelst i en tidlig alder. For så at starte den næste virksomhed på samme måde eller for at begynde at investere i andres drømme om at gøre det samme.
At starte en virksomhed som ikke er en start-up
Men. Hvad nu hvis man bare gerne vil starte en virksomhed? Hvor man sælger sit produkt eller leverer sin ydelse, vokser organisk, ansætter når der er brug for flere medarbejdere og for øvrigt bevarer størstedelen af ejerskabet selv. Hvad så? Så er man ikke start-up. Så er man en ganske almindelig virksomhedsejer, som har taget en - mere eller mindre kalkuleret - risiko for at forfølge en drøm. En drøm om at skabe noget selv eller en drøm om en anden form for arbejdsliv.
Det er der ikke meget superstjernestatus over, men der må være plads til flere i spotlightet, når vi taler om dansk erhvervsliv. Særligt hvis vi gerne vil ha' flere til at starte egen virksomhed.
De selvstændige og SMV'erne
Fx er der de selvstændige, som starter en virksomhed for at være herre i eget hus. Måske med ansatte, måske uden. De selvstændige giver også afkald på den faste indtjening og træder ind i en verden af usikkerhed. Til gengæld har vi frihed og fleksibilitet og 100% selvbestemmelse ift. hvad næste skridt i virksomhedens udvikling skal være.
Derudover er der alle SMV'erne. Virksomhedsejerne som udvikler deres virksomhed på mere organisk vis, måske endda arbejder mere langsigtet og har medarbejdere og måske partnere, som også gerne vil prioritere andre ting i livet. Til gengæld er der - i modsætning til de større virksomheder - ikke langt fra tanke til handling, og der er en høj grad af viden og know how i alle led.
Flere nuancer, tak!
Jeg er med på, at der er mange gode historier gemt i start-ups som fx Podio, Just-eat og Skype for bare at nævne nogle få fra den hjemlige scene. Det er bare invaliderende, hvis det bliver den eneste måde, vi taler om det at starte virksomheder på.
Ikke alt, der glimter, er guld, og ikke alle virksomheder, der etablerer sig med CVR og verdens bedste idé, skal være start-ups. Nogle af os skal være (solo)selvstændige, andre skal skabe andre former for virksomheder.
For vær ikke et sekund i tvivl: Jeg synes også, der skal etableres langt flere nye virksomheder i Danmark. Livet som selvstændig er uden sammenligning det bedste (arbejds)liv, jeg nogensinde har haft. Men det er også under-kommunikeret i den brede offentlighed, hvor de vilde iværksættere og de endnu vildere start-ups løber med al omtalen. Det virker fjollet.
Så hermed mit eget, spæde forsøg på at inspirere andre til at gøre, som jeg har gjort. Tag endelig fat i mig, hvis der er noget, du gerne vil vende. Det er ikke (altid) nemt, men det er (stadig) godt.
