Børn om ligeløn og ligestilling

Nu rodede jeg mig igen ud i en diskussion om kvinder i bestyrelser - hvorfor der skal være flere og hvorfor det i det hele taget er vigtigt.

Den store ja-hat

Hver gang jeg går ind i en sådan diskussion, trækker jeg vejret helt ned i maven, fordi jeg ved, at chancen for at min modpart bliver overbevist, er forsvindende lille. Derfor ifører jeg mig også altid min allerstørste ja-hat og min allermest overskudsramte tone. Ellers bliver man hurtigt beskyldt for at være skinger i tonen, og så er der ingen, der lytter. Sad but true. Uanset hvor stærkt vi føler for sagen betaler det sig at holde roen hvis vi vil fortsætte dialogen. Og det vil jeg rigtig gerne.

Ord flytter ikke (altid) holdninger

Jeg bliver bare mere og mere overbevist om, at ord ikke flytter ret meget. Dem, der allerede erkender fordelen ved at kigge kvindernes vej, vil bare gerne ha’ hjælp til at finde de rigtige kvinder til posterne. Og tro mig: De er derude! YAY!

Men ift. dem, der derimod overhovedet ikke kan se pointen, mener det går ud over aktionærernes ret til selvbestemmelse og i det hele taget er noget, kvinderne bare kan gå i gang med at fikse selv, kommer jeg altid til kort. Her kan jeg ikke argumentere min vej til ligestilling. Jeg taler for døve ører.

Alfahanner og unge kvinder

Men det skal ikke stoppe mig i at tage dialogen. Det er stadig vigtigt, at disse alfahanner ikke får lov til at stå uimodsagt, for der er unge kvinder, som lytter med, og de skal vide, at de er vigtige. Hvis de ikke fornemmer det på alfahannerne, må de meget gerne høre det fra mig. Så selvom jeg ikke flytter alfahannerne et høk (vendelbomål for “at rykke et lille stykke til siden”), er der stadig grund til at tage dialogen.

Og når så ordene alligevel ofte kommer til kort, elsker jeg at se disse to små film, der fortæller on ligestilling og forskellige syn på hhv. kvinder og mænd set med børnenes øjne.

Her er det Finansforbundet i Norge, der håndgribeliggør at mænd i finanssektoren tjener 20% mere end kvinder. Børnenes reaktioner er helt fantastiske - både piger og drenge:

Finansforbundet The Finance Sector Union of Norway https://www.finansforbundet.no https://www.facebook.com/Finansforbundet-72976018272/

Og her er det Always, som under hashtag’et #LikeAGirl viser, hvordan piger og kvinder ser forskelligt på, hvad kvinder er og kan:

Join Always in our epic battle to keep girls' confidence high during puberty and beyond. Using #LikeAGirl as an insult is a hard knock against any adolescent girl. And since the rest of puberty's really no picnic either, it's easy to see what a huge impact it can have on a girl's self-confidence.

Så - med en af pigernes ord:

Why can’t “Run Like A Girl” also mean win the race?
— Always: https://www.youtube.com/watch?v=XjJQBjWYDTs