"A little less conversation, a little more action please". Sådan skrev adm. dir. i Envision Mona Juul i en kommentar til et indlæg, jeg delte på LinkedIn. Indlægget handlede om digitalisering i SMV’erne, men Monas kommentar var på mange måder spot on. For helt generelt synes jeg, vi taler for meget og gør for lidt. Både når det kommer til digitalisering, og når det kommer til en anden af mine kæpheste: Diversitet. Derfor blev jeg så glad, da jeg hørte, hvordan Deadline på DR2 rent faktisk har gjort noget - med imponerende resultater.
Det dér med kvinder og mænd - er vi virkelig fra to forskellige planeter?
Yup, it's a fact. Kvinder har færre pladser i toppen af dansk erhvervsliv, tjener mindre og besætter færre bestyrelsesposter. Men hvorfor? Flere peger på unconscious bias, som er de fortolkninger, vores hjerne hele tiden foretager i det ubevidste, fordi der er så mange indtryk at sortere i og behandle. Et hav af undersøgelser og studier påviser en række disse ubevidste bias, læs med her.
Brugerrejser og brugeroplevelse: 'The peak - end rule'
Det er efterhånden længe siden, jeg hørte om 'peak-end-rule', som konkluderer, at den samlede kundeoplevelse i høj grad bestemmes af, hvordan en oplevelse peak'er, og hvordan den afsluttes. Så langt, så godt. At 'peak-end-rule' første gang konstateredes i forbindelse med et forsøg med smertefulde rektalundersøgelser engang i '60'erne, var til gengæld nyt for mig. Og det gør ikke tingene mindre interessant. Tværtimod.
Heuristikker og bias
Heuristikker og bias er en fordanskning af de engelske begreber 'heuristics & biases', som man bruger i forståelsen af menneskelig adfærd. Det handler kort sagt om, at vi ikke er så velovervejede og rationelt tænkende, som vi forestiller os. Vi får simpelthen hele tiden så mange inputs, at vi - aldeles ubevidst - gør og forstår ting ud fra kompleksitetsreducerende (fejl)slutninger. Simpelhen for at spare på en mentale og kognitive energi, så vi kan komme gennem dagen - og livet.
Dual process theory - eller hvorfor vi spiser chokoladen når vi godt ved, vi ikke burde
Dual process theory er det, der ligger til grund for tidens fremherskende interesse i nudging, dvs. adfærdsdesign gennem hensyntagen til den menneskelige mentalitet. Ikke ved at stille krav eller presse nogen til at gøre noget men ved at bruge de mekanismer, vi alligevel er underlagt. Dual process theory viser nemlig, at vi ikke er så rationelle, og at vi slet ikke er så fornuftige og velovervejede, som vi går og tror.
Hvorfor oplysningskampagner ikke virker
Oplysning og viden er ikke nok, hvis vi vil animere andre eller os selv til at ændre adfærd, og i forhold til netop adfærdsændringer støder man hele tiden på interessante perspektiver i de oplysningskampagner, man tilsyneladende er så begejstret for på og i området omkring Christiansborg.
Men der animeres ikke til handling, og det er handling, der skaber nye vaner.
Gode vaner: Nudging og adfærdsændringer i praksis
På endnu en forrygende og vidensfortættet aften på #folkeuni fortalte Ph.d. Karsten Schmidt hvordan man helt praktisk skaber adfærdsdesign og ændrer vaner. Helt simplificeret kan vaner og adfærd nemlig sættes på formel. Og det er en af de få formler en humanist som jeg rent faktisk forstår. Den ser sådan ud: Adfærd = Motivation + evne / tilgængelighed + trigger.
The Marshmellow experiment udsat for danske børn
Nu er jeg jo svært begejstret for The Marshmellow Experiment, som jeg har skrevet om her.
Derfor blev jeg også så glad, da jeg så forsøget gentaget med danske børn i forbindelse med udgivelse af bogen "Klog er noget man øver sig på" af Sofie Münster
Sådan skaber du gode vaner: Træning af viljestyrke
I Willpower fra 2011 plæderer den amerikanske socialpsykolog Roy Baumeister for, at viljestyrken er som en muskel, der kan - og skal - trænes. I samme analogi er viljestyrken også en muskel, der kan blive træt, hvis man bruger den for meget. Det er sindssygt vigtigt ift. hvordan man arbejder med udvikling forandringer - som også er en væsentlig del af projekt-og procesledelse.
Sådan skaber du gode vaner: Det handler ikke kun om nu'et
Dan Ariely dissekerer, hvad der sker præcis i det øjeblik, vi (jeg!) spiser den verdamte pose Haribo. Det handler om, at konsekvensen ikke indtræffer her og nu. Jeg buler ikke ud og bliver 50 cm. tykkere om maven i samme sekund, jeg indtager de forjættende vingummisutter. Jeg bliver heller ikke stakåndet og får et kondital på minus 2 i samme øjeblik, jeg kaster mig over lakridssutterne. Så ville vi nemlig - iflg. Ariely - lade være.