I Willpower fra 2011 plæderer den amerikanske socialpsykolog Roy Baumeister for, at viljestyrken er som en muskel, der kan - og skal - trænes.
I samme analogi er viljestyrken også en muskel, der kan blive træt, hvis man bruger den for meget.
Se selv Baumeister her:
A new understanding of how people control themselves has emerged from the past decade of research studies. Self-control depends on a limited energy supply, and each person's willpower fluctuates during the day as various events deplete and then replenish it. Decision-making and creative initiative also deplete the same willpower supply, while eating and sleeping can restore it.
Konsekvenser ved lav viljestyrke
Baumeisters forsøg fortæller bl.a., hvad der sker, når din viljestyrke og selvkontrol er blevet træt:
- Du udsætter eller undgår at træffe en beslutning
- Du søger i mindre grad et kompromis
- Du vælger defaults
- Du bliver ren impuls- og lyststyret, forfalder til den umiddelbare selvforkælelse
- Du tænker irrationelt og uklart
Brugerens viljestyrke kan også være svækket: Vælg de gode defaults
Gode vaner og adfærdsdesign er sindssygt interessant ift. digitale projekter, idet vores adfærd på nettet er fragmenteret og flakkende, vi klikker os hurtigt videre, hvis noget er svært tilgængeligt eller besværligt.
På et meget konkret plan kan du arbejde med den svækkede viljestyrke og fx overveje alle defaults i dine digitale løsninger meget nøje, nogle eksempler ift. defaults kunne være:
- Skal checkboksen for tilmelding til nyhedsbrev pr. default være markeret eller ikke
- Skal notifikationer pr. default være aktiveret i din app eller ikke
- Skal fornyelse af brugeren abonnement pr. default køre helt automatisk, eller skal du foretage et aktivt valg for at forny hver måned (tænk Spotify, som automatisk trækker betaling fra din konto måned efter måned)
Her er det vigtigt at pointere, at ovenstående ikke er gode råd, der blindt skal følges, men overvejelser. Der er nemlig også alle mulige etiske aspekter af de veje, man kan gå med sine defaults. En gruppe engelske UX designere og forskere har samlet en lang række tvilsomme eksempler under begrebet "Dark Patterns".
“A Dark Pattern is a user interface that has been carefully crafted to trick users into doing things, such as buying insurance with their purchase or signing up for recurring bills.”
Se en masse eksempler på Dark Patterns her: http://darkpatterns.org/
Team'ets viljestyrke ikke altid i top
I forhold til selve processen kan du også tænke i viljestyrke og svækket viljestyrke. Sørg fx for forplejning ved workshops & centrale statusmøder, læg gerne møderne tidligt på dagen og træf de væsentligste beslutninger først.
Yup, it's a fact. Kvinder har færre pladser i toppen af dansk erhvervsliv, tjener mindre og besætter færre bestyrelsesposter. Men hvorfor? Flere peger på unconscious bias, som er de fortolkninger, vores hjerne hele tiden foretager i det ubevidste, fordi der er så mange indtryk at sortere i og behandle. Et hav af undersøgelser og studier påviser en række disse ubevidste bias, læs med her.
Det er efterhånden længe siden, jeg hørte om 'peak-end-rule', som konkluderer, at den samlede kundeoplevelse i høj grad bestemmes af, hvordan en oplevelse peak'er, og hvordan den afsluttes. Så langt, så godt. At 'peak-end-rule' første gang konstateredes i forbindelse med et forsøg med smertefulde rektalundersøgelser engang i '60'erne, var til gengæld nyt for mig. Og det gør ikke tingene mindre interessant. Tværtimod.
Heuristikker og bias er en fordanskning af de engelske begreber 'heuristics & biases', som man bruger i forståelsen af menneskelig adfærd. Det handler kort sagt om, at vi ikke er så velovervejede og rationelt tænkende, som vi forestiller os. Vi får simpelthen hele tiden så mange inputs, at vi - aldeles ubevidst - gør og forstår ting ud fra kompleksitetsreducerende (fejl)slutninger. Simpelhen for at spare på en mentale og kognitive energi, så vi kan komme gennem dagen - og livet.
Dual process theory er det, der ligger til grund for tidens fremherskende interesse i nudging, dvs. adfærdsdesign gennem hensyntagen til den menneskelige mentalitet. Ikke ved at stille krav eller presse nogen til at gøre noget men ved at bruge de mekanismer, vi alligevel er underlagt. Dual process theory viser nemlig, at vi ikke er så rationelle, og at vi slet ikke er så fornuftige og velovervejede, som vi går og tror.
Oplysning og viden er ikke nok, hvis vi vil animere andre eller os selv til at ændre adfærd, og i forhold til netop adfærdsændringer støder man hele tiden på interessante perspektiver i de oplysningskampagner, man tilsyneladende er så begejstret for på og i området omkring Christiansborg.
Men der animeres ikke til handling, og det er handling, der skaber nye vaner.
På endnu en forrygende og vidensfortættet aften på #folkeuni fortalte Ph.d. Karsten Schmidt hvordan man helt praktisk skaber adfærdsdesign og ændrer vaner. Helt simplificeret kan vaner og adfærd nemlig sættes på formel. Og det er en af de få formler en humanist som jeg rent faktisk forstår. Den ser sådan ud: Adfærd = Motivation + evne / tilgængelighed + trigger.
Nu er jeg jo svært begejstret for The Marshmellow Experiment, som jeg har skrevet om her.
Derfor blev jeg også så glad, da jeg så forsøget gentaget med danske børn i forbindelse med udgivelse af bogen "Klog er noget man øver sig på" af Sofie Münster
I Willpower fra 2011 plæderer den amerikanske socialpsykolog Roy Baumeister for, at viljestyrken er som en muskel, der kan - og skal - trænes. I samme analogi er viljestyrken også en muskel, der kan blive træt, hvis man bruger den for meget. Det er sindssygt vigtigt ift. hvordan man arbejder med udvikling forandringer - som også er en væsentlig del af projekt-og procesledelse.
Dan Ariely dissekerer, hvad der sker præcis i det øjeblik, vi (jeg!) spiser den verdamte pose Haribo. Det handler om, at konsekvensen ikke indtræffer her og nu. Jeg buler ikke ud og bliver 50 cm. tykkere om maven i samme sekund, jeg indtager de forjættende vingummisutter. Jeg bliver heller ikke stakåndet og får et kondital på minus 2 i samme øjeblik, jeg kaster mig over lakridssutterne. Så ville vi nemlig - iflg. Ariely - lade være.
Baumeister & Mischel
Baumeister lægger sig smukt i slipstrømmen af den amerikanske psykolog Walter Mischel, som i et af mine yndlingsforsøg The Stanford Marshmellow Experiment (der som et fun fact ikke kun var marshmellows, men fx også Oreos) påviser, at viljestyrke & behovsudsættelse kan trænes, og endnu vigtigere at træning af denne evne i barndommen fører til bedre resultater i skolen, færre skilsmisser, færre tilfælde af stofmisbrug etc. Jeg har sammenfattet nogle findings fra The Stanford Marshmellow Experiment her.
Baumeister fortæller i klippet fra Youtube ovenfor, at han har lavet et lignende eksperiment med Chocolate Chip Cookies. Chokolade er åbenbart en svær modstander for viljestyrke & selvkontrol.
Sådan skaber du helt konkret gode vaner
Anyways, helt konkret er det sværere at træffe de gode beslutninger, når man er træt, sulten eller på anden måde i en form for krise, så indfør gerne de gode vaner om morgenen.
Hold pauser, få søvn, spis og drik, så blodsukkeret ikke falder og gør det nemmere at træffe de rigtige beslutninger. Økonomisér med viljestyrken.
Spar på viljestyrken og gør det nemmere at træffe den rigtige beslutning: Lad være med at fylde huset med slik, hvis du ikke vil falde i, når du er træt.
"A little less conversation, a little more action please". Sådan skrev adm. dir. i Envision Mona Juul i en kommentar til et indlæg, jeg delte på LinkedIn. Indlægget handlede om digitalisering i SMV’erne, men Monas kommentar var på mange måder spot on. For helt generelt synes jeg, vi taler for meget og gør for lidt. Både når det kommer til digitalisering, og når det kommer til en anden af mine kæpheste: Diversitet. Derfor blev jeg så glad, da jeg hørte, hvordan Deadline på DR2 rent faktisk har gjort noget - med imponerende resultater.
Yup, it's a fact. Kvinder har færre pladser i toppen af dansk erhvervsliv, tjener mindre og besætter færre bestyrelsesposter. Men hvorfor? Flere peger på unconscious bias, som er de fortolkninger, vores hjerne hele tiden foretager i det ubevidste, fordi der er så mange indtryk at sortere i og behandle. Et hav af undersøgelser og studier påviser en række disse ubevidste bias, læs med her.
Det er efterhånden længe siden, jeg hørte om 'peak-end-rule', som konkluderer, at den samlede kundeoplevelse i høj grad bestemmes af, hvordan en oplevelse peak'er, og hvordan den afsluttes. Så langt, så godt. At 'peak-end-rule' første gang konstateredes i forbindelse med et forsøg med smertefulde rektalundersøgelser engang i '60'erne, var til gengæld nyt for mig. Og det gør ikke tingene mindre interessant. Tværtimod.
Heuristikker og bias er en fordanskning af de engelske begreber 'heuristics & biases', som man bruger i forståelsen af menneskelig adfærd. Det handler kort sagt om, at vi ikke er så velovervejede og rationelt tænkende, som vi forestiller os. Vi får simpelthen hele tiden så mange inputs, at vi - aldeles ubevidst - gør og forstår ting ud fra kompleksitetsreducerende (fejl)slutninger. Simpelhen for at spare på en mentale og kognitive energi, så vi kan komme gennem dagen - og livet.
Dual process theory er det, der ligger til grund for tidens fremherskende interesse i nudging, dvs. adfærdsdesign gennem hensyntagen til den menneskelige mentalitet. Ikke ved at stille krav eller presse nogen til at gøre noget men ved at bruge de mekanismer, vi alligevel er underlagt. Dual process theory viser nemlig, at vi ikke er så rationelle, og at vi slet ikke er så fornuftige og velovervejede, som vi går og tror.
Oplysning og viden er ikke nok, hvis vi vil animere andre eller os selv til at ændre adfærd, og i forhold til netop adfærdsændringer støder man hele tiden på interessante perspektiver i de oplysningskampagner, man tilsyneladende er så begejstret for på og i området omkring Christiansborg.
Men der animeres ikke til handling, og det er handling, der skaber nye vaner.
På endnu en forrygende og vidensfortættet aften på #folkeuni fortalte Ph.d. Karsten Schmidt hvordan man helt praktisk skaber adfærdsdesign og ændrer vaner. Helt simplificeret kan vaner og adfærd nemlig sættes på formel. Og det er en af de få formler en humanist som jeg rent faktisk forstår. Den ser sådan ud: Adfærd = Motivation + evne / tilgængelighed + trigger.
Nu er jeg jo svært begejstret for The Marshmellow Experiment, som jeg har skrevet om her.
Derfor blev jeg også så glad, da jeg så forsøget gentaget med danske børn i forbindelse med udgivelse af bogen "Klog er noget man øver sig på" af Sofie Münster
I Willpower fra 2011 plæderer den amerikanske socialpsykolog Roy Baumeister for, at viljestyrken er som en muskel, der kan - og skal - trænes. I samme analogi er viljestyrken også en muskel, der kan blive træt, hvis man bruger den for meget. Det er sindssygt vigtigt ift. hvordan man arbejder med udvikling forandringer - som også er en væsentlig del af projekt-og procesledelse.
Dan Ariely dissekerer, hvad der sker præcis i det øjeblik, vi (jeg!) spiser den verdamte pose Haribo. Det handler om, at konsekvensen ikke indtræffer her og nu. Jeg buler ikke ud og bliver 50 cm. tykkere om maven i samme sekund, jeg indtager de forjættende vingummisutter. Jeg bliver heller ikke stakåndet og får et kondital på minus 2 i samme øjeblik, jeg kaster mig over lakridssutterne. Så ville vi nemlig - iflg. Ariely - lade være.
"A little less conversation, a little more action please". Sådan skrev adm. dir. i Envision Mona Juul i en kommentar til et indlæg, jeg delte på LinkedIn. Indlægget handlede om digitalisering i SMV’erne, men Monas kommentar var på mange måder spot on. For helt generelt synes jeg, vi taler for meget og gør for lidt. Både når det kommer til digitalisering, og når det kommer til en anden af mine kæpheste: Diversitet. Derfor blev jeg så glad, da jeg hørte, hvordan Deadline på DR2 rent faktisk har gjort noget - med imponerende resultater.