Adfærdsændringer kræver triggers
Som jeg tidligere har skrevet om i flere forskellige blog posts (se oversigten nederst på denne side) er oplysning og viden ikke nok, hvis vi vil animere andre eller os selv til at ændre adfærd.
- Vi skal være motiverede og have evnen og tilgængeligheden til den ønskede adfærd
- Vi skal finde de rigtige triggers og sørge for at handlingen udløser en gunstig feedback
- Vi skal tage små skridt
I forhold til adfærdsændringer støder man hele tiden på interessante perspektiver i de oplysningskampagner, man tilsyneladende er så begejstret for på og i området omkring Christiansborg. Præcis som da jeg var barn, laver man OBS (Oplysninger til Borgere om Samfundet)*1, når vi får at vide, at det er usundt at ryge, at vi ikke må drikke mere end 7 eller 14 (?) genstande om ugen. etc.
Men der animeres ikke til handling, og det er handling, der skaber nye vaner.
En ting, der er væsentlig for at skabe en handling, er en trigger. Det er ikke nok med motivation og evne .
Skab gode vaner med konkrete implementeringsinitiativer
Velfungerende triggers er fx konkrete implementeringsinitiativer.
Karsten Schmidt henviste i sin forlæsning om nudging og adfærdsændringer i praksis til et studie af Milne, Orbell, Sheeran, som undersøgte, hvad der fik folk til at motionere.
Gruppen af forsøgspersoner blev derfor inddelt i tre grupper
- Gruppe 1 læste 1 side om noget ikke-træningsrelateret
- Gruppe 2 læste 1 side om noget træningsrelateret information tilsat motivation (tænk 'Chris MacDonald style')
- Gruppe 3 fik træningsrelateret information og konkrete implementeringsinitiativer i form af fast tid og sted for aktiviteten etc.
Resultaterne?
Info om noget ikke-træningsrelateret: 38% øgede deres træningsmængde
Info om træning 'Chris MacDonald style': 35% øgede deres træningsmængde
- Info og dedikation til træning gennem angivelse af bestemt tidspunkt og sted: 91% øgede deres træningsmængde
Det virker også for mig. Træningshold med 10 kvinder i Skanderborg Bakker hver tirsdag og fredag kl. 6-7 kører nu på 3. år.
Yup, it's a fact. Kvinder har færre pladser i toppen af dansk erhvervsliv, tjener mindre og besætter færre bestyrelsesposter. Men hvorfor? Flere peger på unconscious bias, som er de fortolkninger, vores hjerne hele tiden foretager i det ubevidste, fordi der er så mange indtryk at sortere i og behandle. Et hav af undersøgelser og studier påviser en række disse ubevidste bias, læs med her.
Det er efterhånden længe siden, jeg hørte om 'peak-end-rule', som konkluderer, at den samlede kundeoplevelse i høj grad bestemmes af, hvordan en oplevelse peak'er, og hvordan den afsluttes. Så langt, så godt. At 'peak-end-rule' første gang konstateredes i forbindelse med et forsøg med smertefulde rektalundersøgelser engang i '60'erne, var til gengæld nyt for mig. Og det gør ikke tingene mindre interessant. Tværtimod.
Heuristikker og bias er en fordanskning af de engelske begreber 'heuristics & biases', som man bruger i forståelsen af menneskelig adfærd. Det handler kort sagt om, at vi ikke er så velovervejede og rationelt tænkende, som vi forestiller os. Vi får simpelthen hele tiden så mange inputs, at vi - aldeles ubevidst - gør og forstår ting ud fra kompleksitetsreducerende (fejl)slutninger. Simpelhen for at spare på en mentale og kognitive energi, så vi kan komme gennem dagen - og livet.
Dual process theory er det, der ligger til grund for tidens fremherskende interesse i nudging, dvs. adfærdsdesign gennem hensyntagen til den menneskelige mentalitet. Ikke ved at stille krav eller presse nogen til at gøre noget men ved at bruge de mekanismer, vi alligevel er underlagt. Dual process theory viser nemlig, at vi ikke er så rationelle, og at vi slet ikke er så fornuftige og velovervejede, som vi går og tror.
Oplysning og viden er ikke nok, hvis vi vil animere andre eller os selv til at ændre adfærd, og i forhold til netop adfærdsændringer støder man hele tiden på interessante perspektiver i de oplysningskampagner, man tilsyneladende er så begejstret for på og i området omkring Christiansborg.
Men der animeres ikke til handling, og det er handling, der skaber nye vaner.
På endnu en forrygende og vidensfortættet aften på #folkeuni fortalte Ph.d. Karsten Schmidt hvordan man helt praktisk skaber adfærdsdesign og ændrer vaner. Helt simplificeret kan vaner og adfærd nemlig sættes på formel. Og det er en af de få formler en humanist som jeg rent faktisk forstår. Den ser sådan ud: Adfærd = Motivation + evne / tilgængelighed + trigger.
Nu er jeg jo svært begejstret for The Marshmellow Experiment, som jeg har skrevet om her.
Derfor blev jeg også så glad, da jeg så forsøget gentaget med danske børn i forbindelse med udgivelse af bogen "Klog er noget man øver sig på" af Sofie Münster
I Willpower fra 2011 plæderer den amerikanske socialpsykolog Roy Baumeister for, at viljestyrken er som en muskel, der kan - og skal - trænes. I samme analogi er viljestyrken også en muskel, der kan blive træt, hvis man bruger den for meget. Det er sindssygt vigtigt ift. hvordan man arbejder med udvikling forandringer - som også er en væsentlig del af projekt-og procesledelse.
Dan Ariely dissekerer, hvad der sker præcis i det øjeblik, vi (jeg!) spiser den verdamte pose Haribo. Det handler om, at konsekvensen ikke indtræffer her og nu. Jeg buler ikke ud og bliver 50 cm. tykkere om maven i samme sekund, jeg indtager de forjættende vingummisutter. Jeg bliver heller ikke stakåndet og får et kondital på minus 2 i samme øjeblik, jeg kaster mig over lakridssutterne. Så ville vi nemlig - iflg. Ariely - lade være.
"A little less conversation, a little more action please". Sådan skrev adm. dir. i Envision Mona Juul i en kommentar til et indlæg, jeg delte på LinkedIn. Indlægget handlede om digitalisering i SMV’erne, men Monas kommentar var på mange måder spot on. For helt generelt synes jeg, vi taler for meget og gør for lidt. Både når det kommer til digitalisering, og når det kommer til en anden af mine kæpheste: Diversitet. Derfor blev jeg så glad, da jeg hørte, hvordan Deadline på DR2 rent faktisk har gjort noget - med imponerende resultater.