Hvorfor oplysningskampagner ikke virker

Adfærdsændringer kræver triggers

Som jeg tidligere har skrevet om i flere forskellige blog posts (se oversigten nederst på denne side) er oplysning og viden ikke nok, hvis vi vil animere andre eller os selv til at ændre adfærd.

I forhold til adfærdsændringer støder man hele tiden på interessante perspektiver i de oplysningskampagner, man tilsyneladende er så begejstret for på og i området omkring Christiansborg. Præcis som da jeg var barn, laver man OBS (Oplysninger til Borgere om Samfundet)*1, når vi får at vide, at det er usundt at ryge, at vi ikke må drikke mere end 7 eller 14 (?) genstande om ugen. etc.

Men der animeres ikke til handling, og det er handling, der skaber nye vaner.

En ting, der er væsentlig for at skabe en handling, er en trigger. Det er ikke nok med motivation og evne .

Skab gode vaner med konkrete implementeringsinitiativer

Velfungerende triggers er fx konkrete implementeringsinitiativer.

Karsten Schmidt henviste i sin forlæsning om nudging og adfærdsændringer i praksis til et studie af Milne, Orbell, Sheeran, som undersøgte, hvad der fik folk til at motionere.

Gruppen af forsøgspersoner blev derfor inddelt i tre grupper

  1. Gruppe 1 læste 1 side om noget ikke-træningsrelateret
  2. Gruppe 2 læste 1 side om noget træningsrelateret information tilsat motivation (tænk 'Chris MacDonald style')
  3. Gruppe 3 fik træningsrelateret information og konkrete implementeringsinitiativer i form af fast tid og sted for aktiviteten etc.

Resultaterne?

  1. Info om noget ikke-træningsrelateret: 38% øgede deres træningsmængde

  2. Info om træning 'Chris MacDonald style': 35% øgede deres træningsmængde

  3. Info og dedikation til træning gennem angivelse af bestemt tidspunkt og sted: 91% øgede deres træningsmængde

Det virker også for mig. Træningshold med 10 kvinder i Skanderborg Bakker hver tirsdag og fredag kl. 6-7 kører nu på 3. år.