Ja, det kan lade sig gøre, og jeg fik 3 poster på under et år.
Her kan du læse om, hvad jeg gjorde. Det handler om bestyrelsesprofiler, en masse gode gå-hjem-møder og en god timing.
For nogle år siden var det en app. I dag er det en chat bot. Eller noget VR. Eller hvad med AI? Kendsgerningen er bare, at virksomhedens digitalisering ikke starter med en dims eller med teknologi alene. Hvis man vil arbejde strategisk med digitalisering er det væsentlig at afdække kundernes behov og de teknologiske muligheder, inden man giver sig i kast med et udvikle (endnu) en dims.
På mange måder minder vejen til min første bestyrelsespost om vejen til mit første job. Tag en portion relevant erfaring, tilsæt en tilsvarende portion netværk og drys til sidst med en virksomhed, som kan se mulighederne. Så er du der.
Vi sætter disruption på agendaen, men husker vi at nytænke den måde, vi selv arbejder på i bestyrelseslokalerne?
Empathy maps er et genialt værktøj, hvis du vil lære at forstå dine brugere. Altså virkelig forstå. Ikke blot udspørge, ikke blot interviewe, ikke blot undersøge og ikke blot interessere dig for. Forstå på et dybere plan. På den måde kan du finde ind til de brændende spørgsmål, som du kan bruge til at udvikle dit produkt eller din service.
På J.Boyes Master Class i Digital Business Development under Internet Week Denmark talte jeg om den lykkelige forening af design og digital. De to fagfelter, jeg selv opererer indenfor, og som kan berige hinanden helt utroligt meget, hvis man går efter at lave de bedst mulige løsninger. Og hvem går egentlig ikke det? Det gjorde i hvert fald en engageret flok af deltagere og andre oplægsholdere, som gav nogle gode diskussioner og en række nye perspektiver.
I arbejdet med brugeroplevelser taler man om 'The Service Anticipation Gap', og som så meget andet lyder det så langt federe på engelsk end i den danske oversættelse, men det handler om at indfri kundernes forventninger. Til gengæld bliver kunderne så mere loyale, bruger flere penge hos dig og anbefaler dig i højere grad til andre. Derfor er 'The Service Anticipation Gap' værd at se nærmere på - og værd at bruge som et værktøj i det daglige arbejde.
Brugerrejsen er et af mine absolutte favoritværktøjer. Både når jeg arbejder med strategiprocesser, når jeg idéudvikler på workshops eller kurser, og når jeg faciliterer andre former for projekter og processer. Den er genial, fordi den forholder sig beskrivende til verden og samtidig giver et stærkt, kvalitativt indblik i de oplevelser og de indsatser, som er helt fundamentale for at skabe løsninger, der skaber værdi.
Dual process theory er det, der ligger til grund for tidens fremherskende interesse i nudging, dvs. adfærdsdesign gennem hensyntagen til den menneskelige mentalitet. Ikke ved at stille krav eller presse nogen til at gøre noget men ved at bruge de mekanismer, vi alligevel er underlagt. Dual process theory viser nemlig, at vi ikke er så rationelle, og at vi slet ikke er så fornuftige og velovervejede, som vi går og tror.
Jeg har snakket digital transformation rigtig mange gange og har ofte henvist til McKinseys artikel "Running your company at two speeds". Det gælder bare ikke kun digital transformation. Det gælder også helt almindelige projekter. Kør to spor: Ét der skaber hurtige, synlige resultater, og et andet, der sigter strategisk og går mere i dybden i forarbejdet.
Mega trends indgår som et af flere parametre, når jeg arbejder med forretningsudvikling. Mega trends inspirerer til nye tanker, og mega trends kvalificerer strategiarbejdet, så vi sikrer, at vi kigger frem og er ambitiøse. Der er masser af steder at holde sig orienteret. Her et udpluk af mine favoritter.
Oplysning og viden er ikke nok, hvis vi vil animere andre eller os selv til at ændre adfærd, og i forhold til netop adfærdsændringer støder man hele tiden på interessante perspektiver i de oplysningskampagner, man tilsyneladende er så begejstret for på og i området omkring Christiansborg.
Men der animeres ikke til handling, og det er handling, der skaber nye vaner.
På endnu en forrygende og vidensfortættet aften på #folkeuni fortalte Ph.d. Karsten Schmidt hvordan man helt praktisk skaber adfærdsdesign og ændrer vaner. Helt simplificeret kan vaner og adfærd nemlig sættes på formel. Og det er en af de få formler en humanist som jeg rent faktisk forstår. Den ser sådan ud: Adfærd = Motivation + evne / tilgængelighed + trigger.
