Ja, det kan lade sig gøre, og jeg fik 3 poster på under et år.
Her kan du læse om, hvad jeg gjorde. Det handler om bestyrelsesprofiler, en masse gode gå-hjem-møder og en god timing.
For nogle år siden var det en app. I dag er det en chat bot. Eller noget VR. Eller hvad med AI? Kendsgerningen er bare, at virksomhedens digitalisering ikke starter med en dims eller med teknologi alene. Hvis man vil arbejde strategisk med digitalisering er det væsentlig at afdække kundernes behov og de teknologiske muligheder, inden man giver sig i kast med et udvikle (endnu) en dims.
På mange måder minder vejen til min første bestyrelsespost om vejen til mit første job. Tag en portion relevant erfaring, tilsæt en tilsvarende portion netværk og drys til sidst med en virksomhed, som kan se mulighederne. Så er du der.
Vi sætter disruption på agendaen, men husker vi at nytænke den måde, vi selv arbejder på i bestyrelseslokalerne?
Det er efterhånden længe siden, jeg hørte om 'peak-end-rule', som konkluderer, at den samlede kundeoplevelse i høj grad bestemmes af, hvordan en oplevelse peak'er, og hvordan den afsluttes. Så langt, så godt. At 'peak-end-rule' første gang konstateredes i forbindelse med et forsøg med smertefulde rektalundersøgelser engang i '60'erne, var til gengæld nyt for mig. Og det gør ikke tingene mindre interessant. Tværtimod.
Heuristikker og bias er en fordanskning af de engelske begreber 'heuristics & biases', som man bruger i forståelsen af menneskelig adfærd. Det handler kort sagt om, at vi ikke er så velovervejede og rationelt tænkende, som vi forestiller os. Vi får simpelthen hele tiden så mange inputs, at vi - aldeles ubevidst - gør og forstår ting ud fra kompleksitetsreducerende (fejl)slutninger. Simpelhen for at spare på en mentale og kognitive energi, så vi kan komme gennem dagen - og livet.
Dual process theory er det, der ligger til grund for tidens fremherskende interesse i nudging, dvs. adfærdsdesign gennem hensyntagen til den menneskelige mentalitet. Ikke ved at stille krav eller presse nogen til at gøre noget men ved at bruge de mekanismer, vi alligevel er underlagt. Dual process theory viser nemlig, at vi ikke er så rationelle, og at vi slet ikke er så fornuftige og velovervejede, som vi går og tror.
Jeg troede ikke, jeg kendte Kahneman, men det viser sig, at det gør jeg. Fordi jeg længe har interesseret mig for Nudging, kender jeg allerede flere af bogens eksempler og cases, og hér må være tale om én af af The Founding Fathers. Kahnemans pointe er, at vi kan tænke både hurtigt og langsomt i den forstand, at den hurtige tænkning er umiddelbar, og den langsomme fordrer koncentration og nærmere overvejelse. Den hurtige tænkning er fx at orientere sig efter en lyd, den langsomme er fx at komme frem til svaret på 57+86.
Kahnemans forrygende og fortættede fortælling om de psykologiske mekanismer, der er på spil i alt, hvad vi gør, fik mig til at tænke på The Stanford Marshmallow Experiment, der i forenklet form går ud på, at man placerer en marshmallow på et bord foran børn på 4-5 år og derefter efterlader dem alene med denne marshmallow med beskeden om, at de får to marshmallows, hvis de kan modstå fristelsen af den første marshmallow bare 5 minutter.
