Lige nu læser jeg “Thinking, Fast and Slow” af den Nobelprismodtagende psykolog Daniel Kahneman. Og ja, jeg læser på papir og ikke skærm. Sætter streger og bøjer hjørner og nyder følelsen og fornemmelsen af at læse en god, gammeldags bog. Hver aften lukker jeg den om mit fine Anime-bogmærke, som jeg købte på en slentretur i området omkring Sorbonne i påskeferien i Paris. Se, det kan skærmlæsere bare ikke på samme måde. Jeg er meget old school på den måde.
Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman og min fine Anime fra Paris
Well, bogen faldt jeg over på rejsen fra helvede (11 timers rejsetid Lyon – Billund pga. Lufthansa-strejke og efterfølgende ombookinger) men intet er jo så galt… så jeg havde god tid til at shoppe rundt i Shiphol lufthavn og måtte købe denne og et par stykker mere, eftersom bøger i udlandet er så dejligt billige i forhold til herhjemme.
Jeg troede ikke, jeg kendte Kahneman, men det viser sig, at det gør jeg. Fordi jeg længe har interesseret mig for Nudging, kender jeg allerede flere af bogens eksempler og cases, og hér må være tale om én af af The Founding Fathers. Kahnemans pointe er, at vi kan tænke både hurtigt og langsomt i den forstand, at den hurtige tænkning er umiddelbar, og den langsomme fordrer koncentration og nærmere overvejelse. Den hurtige tænkning er fx at orientere sig efter en lyd, den langsomme er fx at komme frem til svaret på 57+86.
Hvordan vi træffer beslutninger
Denne observation har et hav af konsekvenser for den måde, vi træffer beslutninger på, ligesom det også betyder en hel masse for, hvodan vi tænker, hvordan vi lærer, hvordan vi kommunikerer, hvordan vi påvirker andre mennesker etc. etc. Og det synes jeg er det fedeste i verden at vide en hel masse mere om.
Bogen er smækfyldt med gode og sjove eksempler og konsekvenser som fx:
People engaged in a mental sprint may become effectively blind, jvf. The Invisible Gorilla, som udstiller vores stærkt selektive opmærksomhed
Laziness is built deep into our nature. The Law of least effort applies to cognitive as well as physcial exertion (s. 35)
When faced with a difficult question, we often answer an easier one instead, usually without noticing the substitution (s. 12)
Der er et hav af gode pointer, som jeg må organisere og strukturere for ikke at misse alt for mange, så det er ikke sidste gang, Kahneman bliver omdrejningspunktet for mine tankespind.
Yup, it's a fact. Kvinder har færre pladser i toppen af dansk erhvervsliv, tjener mindre og besætter færre bestyrelsesposter. Men hvorfor? Flere peger på unconscious bias, som er de fortolkninger, vores hjerne hele tiden foretager i det ubevidste, fordi der er så mange indtryk at sortere i og behandle. Et hav af undersøgelser og studier påviser en række disse ubevidste bias, læs med her.
Det er efterhånden længe siden, jeg hørte om 'peak-end-rule', som konkluderer, at den samlede kundeoplevelse i høj grad bestemmes af, hvordan en oplevelse peak'er, og hvordan den afsluttes. Så langt, så godt. At 'peak-end-rule' første gang konstateredes i forbindelse med et forsøg med smertefulde rektalundersøgelser engang i '60'erne, var til gengæld nyt for mig. Og det gør ikke tingene mindre interessant. Tværtimod.
Heuristikker og bias er en fordanskning af de engelske begreber 'heuristics & biases', som man bruger i forståelsen af menneskelig adfærd. Det handler kort sagt om, at vi ikke er så velovervejede og rationelt tænkende, som vi forestiller os. Vi får simpelthen hele tiden så mange inputs, at vi - aldeles ubevidst - gør og forstår ting ud fra kompleksitetsreducerende (fejl)slutninger. Simpelhen for at spare på en mentale og kognitive energi, så vi kan komme gennem dagen - og livet.
Dual process theory er det, der ligger til grund for tidens fremherskende interesse i nudging, dvs. adfærdsdesign gennem hensyntagen til den menneskelige mentalitet. Ikke ved at stille krav eller presse nogen til at gøre noget men ved at bruge de mekanismer, vi alligevel er underlagt. Dual process theory viser nemlig, at vi ikke er så rationelle, og at vi slet ikke er så fornuftige og velovervejede, som vi går og tror.
Oplysning og viden er ikke nok, hvis vi vil animere andre eller os selv til at ændre adfærd, og i forhold til netop adfærdsændringer støder man hele tiden på interessante perspektiver i de oplysningskampagner, man tilsyneladende er så begejstret for på og i området omkring Christiansborg.
Men der animeres ikke til handling, og det er handling, der skaber nye vaner.
På endnu en forrygende og vidensfortættet aften på #folkeuni fortalte Ph.d. Karsten Schmidt hvordan man helt praktisk skaber adfærdsdesign og ændrer vaner. Helt simplificeret kan vaner og adfærd nemlig sættes på formel. Og det er en af de få formler en humanist som jeg rent faktisk forstår. Den ser sådan ud: Adfærd = Motivation + evne / tilgængelighed + trigger.
Nu er jeg jo svært begejstret for The Marshmellow Experiment, som jeg har skrevet om her.
Derfor blev jeg også så glad, da jeg så forsøget gentaget med danske børn i forbindelse med udgivelse af bogen "Klog er noget man øver sig på" af Sofie Münster
I Willpower fra 2011 plæderer den amerikanske socialpsykolog Roy Baumeister for, at viljestyrken er som en muskel, der kan - og skal - trænes. I samme analogi er viljestyrken også en muskel, der kan blive træt, hvis man bruger den for meget. Det er sindssygt vigtigt ift. hvordan man arbejder med udvikling forandringer - som også er en væsentlig del af projekt-og procesledelse.
Dan Ariely dissekerer, hvad der sker præcis i det øjeblik, vi (jeg!) spiser den verdamte pose Haribo. Det handler om, at konsekvensen ikke indtræffer her og nu. Jeg buler ikke ud og bliver 50 cm. tykkere om maven i samme sekund, jeg indtager de forjættende vingummisutter. Jeg bliver heller ikke stakåndet og får et kondital på minus 2 i samme øjeblik, jeg kaster mig over lakridssutterne. Så ville vi nemlig - iflg. Ariely - lade være.
Orker ikke altid at ytre mig, fordi råbekoret hele tiden står på spring, meeeeen i anledning af 8. marts kunne jeg alligevel ikke dy mig, så i 11. time måtte jeg ud med disse 5 centrale mønstre i debatten. Skal jeg *aldrig* diskutere dem igen, vil jeg være lykkelig. Læs selv med her.
Dual process theory er det, der ligger til grund for tidens fremherskende interesse i nudging, dvs. adfærdsdesign gennem hensyntagen til den menneskelige mentalitet. Ikke ved at stille krav eller presse nogen til at gøre noget men ved at bruge de mekanismer, vi alligevel er underlagt. Dual process theory viser nemlig, at vi ikke er så rationelle, og at vi slet ikke er så fornuftige og velovervejede, som vi går og tror.
I forbindelse med en af mine allerførste opgaver i egen biks har jeg været ude og interviewe en masse inspirerende mennesker i og omkring Spinderihallerne i Vejle. Her var særligt min snak med Kim Ladekjær en sand øjenåbner. Han søger konsekvent det uventede og behøver ikke altid ha' et kendt formål med de ting, han går ind i. Befriende og top-inspirerende. Læs her, hvad han - og andre - fx gør for at holde sig skarp.
Jeg elsker podcasts og startede hashtag'et #podcastfan sammen med @DitteJulie på Twitter. Her delte vi vores favoritter, og der var mange. Det er der stadig, og her har jeg samlet dem, der stadig holder.
Jeg har hele tiden gang i et hav af artikler alle mulige steder fra, og det kan jeg kun takket være min iPhone og mine yndlingsapps.
Oplysning og viden er ikke nok, hvis vi vil animere andre eller os selv til at ændre adfærd, og i forhold til netop adfærdsændringer støder man hele tiden på interessante perspektiver i de oplysningskampagner, man tilsyneladende er så begejstret for på og i området omkring Christiansborg.
Men der animeres ikke til handling, og det er handling, der skaber nye vaner.
"People don't buy what you do. They buy why you do it". Sådan sagde Simon Sinek i en TED Talk tilbage i september 2009, og jeg var fan. Senere er interessen kølet en smule men alligevel synes jeg det er en sjov idé at definere mit helt eget why her i min lille biks.
Jeg troede ikke, jeg kendte Kahneman, men det viser sig, at det gør jeg. Fordi jeg længe har interesseret mig for Nudging, kender jeg allerede flere af bogens eksempler og cases, og hér må være tale om én af af The Founding Fathers. Kahnemans pointe er, at vi kan tænke både hurtigt og langsomt i den forstand, at den hurtige tænkning er umiddelbar, og den langsomme fordrer koncentration og nærmere overvejelse. Den hurtige tænkning er fx at orientere sig efter en lyd, den langsomme er fx at komme frem til svaret på 57+86.
Hvis Airbnb er den største hotelkæde uden at eje et eneste værelse, og Alibaba er den største butik uden overhovedet at have et varelager, er Coursera verdens største universitet uden at ha’ en eneste underviser ansat. Og jeg er kæmpe fan.
Folkeuniversitetet. Om ikke the love of my life, så en stormende forelskelse og et efterhånden længerevarende forhold, som jeg ikke kan forestille mig af træde ud af. Parolen er “Viden for alle”, og det er lige præcis dét, der er det fede. Alle andre steder, man kan tilegne sig viden på et så højt niveau, koster en mindre formue, men på #Folkeuni er niveauet generelt højt og betalingen beskeden.
"A little less conversation, a little more action please". Sådan skrev adm. dir. i Envision Mona Juul i en kommentar til et indlæg, jeg delte på LinkedIn. Indlægget handlede om digitalisering i SMV’erne, men Monas kommentar var på mange måder spot on. For helt generelt synes jeg, vi taler for meget og gør for lidt. Både når det kommer til digitalisering, og når det kommer til en anden af mine kæpheste: Diversitet. Derfor blev jeg så glad, da jeg hørte, hvordan Deadline på DR2 rent faktisk har gjort noget - med imponerende resultater.