Hvad betyder dual process?
Et af de allerførste slides, der kommer op under en forelæsning eller et indlæg om nudging eller adfærdsdesign er fotoet af en glad / gal / trist kvinde. Alle i salen kan instinktivt afkode, hvad fotoet viser. Man kunne også vise fotoet af den skønne dreng(*) ovenfor, og alle ville vide, at der er tale om en glad dreng.
Næste slide viser et regnestykke, fx 12 x 17. Mange går i gang med at regne af frygt for at underviseren begynder at udspørge flokken. Andre gi'r op på forhånd. Jeg er en af dem. Sproglig student og ganske og aldeles tal-blind. Men det lykkes altid nogen at finde svaret. Det er ikke umuligt og ved bare en smule kognitiv og mental anstrengelse kan man finde frem til resultatet (som er 204).
Pointen er, at vores hjerne kører to forskellige processer: Den hurtige, instinktive, ubevidste, som kaldes System 1. Og den mere velovervejede, bevidste og kognitivt krævende, som kaldes System 2. Heraf navnet Dual Process Theory.
Hvorfor er dual process vigtigt at forstå?
Når adfærdsdesignere eller nudging-specialister (og alle vi andre glade amatører) synes så godt om eksemplet ovenfor, er det fordi, det viser, at der er to systemer på spil, når vi træffer beslutninger / danner os indtryk / indgår i samtaler, og at de to systemer kan to helt forskellige ting.
Det ville være fint men også en smule besværligt, hvis det hele tiden var det velovervejede og rationelle system 2, der træffer beslutninger for os. Omvendt ville det sikkert være sjovt hvis det hele tiden var det impulsive og ubevidste system 1, der sad i førersædet. Rendyrket system 1 ville omvendt føre til ren dionysisk lystdyrkelse (og dermed alt for meget chokolade).
Og hvorfor så det? Fordi vi kun har en afmålt mængde af kognitiv kapacitet. System 2 kræver med sin eftertænksomhed en vis portion af kognitiv kapacitet, og når der ikke er mere af den, forfalder vi til det impulstyrede og lystdrevne system 1.
Vælger du frugt eller kage?
Nobelprismodtageren Daniel Kahneman er en af mine faglige helte, og han udfolder i Thinking, Fast & Slow fra 2011, hvad der sker, når system 1 tager over, og vi forfalder til de hurtige, intuitive og instinktive beslutninger og holdninger. Her henviser Kahneman og andre fx til Shiv og Fedorikhins studie fra 1999, hvor deltagerne blev bedt om at memorere hhv. 7 og 2 cifre og derpå gå gennem en gang til et andet rum, hvor de skulle afrapportere de 7 cifre.
Undervejs passerede deltagerne et bord med frugt og chokolade, og studiet viste, at deltagere med højt kognitivt pres (at huske 7 cifre) var mere tilbøjelige til at vælge kagen, hvor deltagere med lavere kognitivt pres (at huske 2 cifre) var mere tilbøjelige til at vælge frugten. Når deltagerne var presset rent kognitivt, forfaldt de altså til det lyststyrede system 1, mens dem, der nemt kunne huske deres 2 cifre, stadig havde mental energi til at vælge frugten over kagen.
Nudging
Dual Process Theory ligger til grund for disciplinen Nudging & andre former for adfærdsdesign. Herhjemme påberåber Pelle Guldborg Hansen sig ekspertrollen, eftersom hans position er den akademiske, og han holder sig ikke for god til at nedgøre andre, der arbejder inden for feltet. Lidt ærgeligt og meget uklædeligt. Dog er der anledning til at tjekke hans arbejde ud. Det er godt. Her gennemgår Pelle Guldborg selv en række interessante eksempler og cases.
(*) Ældstearvingen Mikkel (2006) i et skønt anfald af smil og snot.
"A little less conversation, a little more action please". Sådan skrev adm. dir. i Envision Mona Juul i en kommentar til et indlæg, jeg delte på LinkedIn. Indlægget handlede om digitalisering i SMV’erne, men Monas kommentar var på mange måder spot on. For helt generelt synes jeg, vi taler for meget og gør for lidt. Både når det kommer til digitalisering, og når det kommer til en anden af mine kæpheste: Diversitet. Derfor blev jeg så glad, da jeg hørte, hvordan Deadline på DR2 rent faktisk har gjort noget - med imponerende resultater.