Under overskriften "Hvad kan du egentlig?" deltog jeg i Kejser på P1 for at fortælle om min egen snørklede vej til det, jeg laver i dag. Det sære er, at jeg har en cand.mag. i Religionsvidenskab og i dag arbejder med strategisk og digital forretningsudvikling. Det gør jeg som selvstændig konsulent og i 3 forskellige professionelle bestyrelser.
Religionsvidenskab. Selvstændig. Digital. Bestyrelsesmedlem. Hænger det overhovedet sammen? Ja, det gør det. Og endelig fik jeg lejlighed til at formulere det, der gennem årene er kommet til at stå så lysende klart. For mig selv i hvert fald.
Hvordan Religionsvidenskab hænger sammen med digitale projekter
Helt basalt: Når man arbejder med digitale projekter, er man nødt til at forstå dem, man laver noget til. Vi kender allesammen alle skrækhistorierne: Rejsekortet, NemID og de første kommunale selvbetjeningsløsninger. Alle de løsninger, som får os til at tage os til hovedet, banke det ned i bordet eller slet og ret give op på forhånd.
Det er fordi, der er alt for mange projekter, der ikke har taget brugernes forventninger, forudsætninger og forståelse alvorligt. Lidt hårdt sagt er det løsninger, som blot er flikket sammen, som så bliver sendt på markedet til sagesløse brugere, som hhv. tager sig til hovedet, banker det ned i bordet eller slet og ret giver op på forhånd.
Forstå dine brugere
Alternativet er, at man tager udgangspunkt i dem, der skal bruge en løsning. Man undersøger, hvad de har behov for, hvad de gør i dag, hvilke situationer de står i etc. etc.
Og så får man ofte øje på nogle nye ting, som kan bygges ind i den pågældende løsning. På den måde får man bedre løsninger. Fordi man har sat sig selv til side og i stedet bevæget sig ud i verden for at finde ud af, hvad der egentlig var brug for. Ikke hvad vi i team'et troede, der var brug for. Men hvad dem, der skal bruge løsningen, rent faktisk har brug for.
Religionsvidenskab og brugerundersøgelser
Og hvis der er noget, man lærer på Religionsvidenskab, er det netop at forstå andre mennesker. Dér insisterer vi på at forstå hvad det er, der virkelig betyder noget for disse andre. Hvor meget det egentlig betyder - og hvorfor?
Vi peger ikke bare på dem, der er anderledes end os og siger: "Ha! Se dem! De er jo dumme! De gør mærkelige ting!" Vi konkluderer mere, at de er anderledes, gør og siger nogle andre ting, og så prøver vi at finde ud af, hvorfor de gør det - og hvordan det giver mening for dem. For det gør det. Og det gælder både scientologer, Hare Krishna munke og indremissionske prædikanter fra Thyborøn.
Digitale projekter med udgangspunkt i brugerne - alle brugere
Klip tilbage til digitale projekter. Vi kan ikke bare pege på dem, der er anderledes end os og sige: Se dem! De gør mærkelige ting! De fatter ikke en dart! Når vi laver digitale løsninger, er det vores ansvar og forpligtelse at forstå disse andre mennesker. Også selvom de hedder Henning og kommer fra Herning eller Viktor og kommer fra Vesterbro.
Det er arrogant at tro, at vi kan tænke os til brugssituationer og -scenarier helt uden at tage ud og tale med og observere de Henning'er og Viktor'er, som skal bruge vores løsning. For best case ignorerer de bare det, vi har lavet til dem. Worst case tager de sig til hovedet, banker det ned i bordet eller også giver de slet og ret op på forhånd.
Så ja, det giver mening. Og nu har jeg endelig haft lejlighed til at fortælle det til verden. I hvert fald denne lille del af verden, der lyttede med den dag i radioen. Lyt selv med i din podcast app eller her: https://www.dr.dk/radio/p1/kejser/kejser-2018-08-20#!00:00:00
Billedet stammer fra Grædemuren i Jerusalem, som gav mig gåsehud over hele kroppen og tårer i øjnene, da jeg pludselig stod der i 1999. Jeg var så rørt over at se religion udøvet på så mange måder på så lidt plads. I sprækkerne i muren er der milliarder af små sedler, som er bønner og ønsker fra alle de troende. Tilgængeligt, utilnærmeligt, storladent og helt lavpraktisk på én og samme tid. Jeg var solgt og vil altid gerne tilbage.
