Under overskriften "Eksterne kræfter gør virksomheden stærkere" præsenterede JP i sommeren 2018 en analyse fra Dansk Industri, der bl.a. viser, at ejerledede virksomheder, der har mindst én ekstern i bestyrelsen, typisk har en højere værditilvækst pr. medarbejder. For den enkelte ejerleder kan der dog være en række barrierer ift. at tilknytte eksterne medlemmer. Derfor samler jeg på beretninger fra de ejerledere, som har gjort det. Har tilknyttet eksterne medlemmer og er klar på at dele deres erfaringer - og ikke mindst fortælle om den forskel, professionaliseringen af bestyrelsen har betydet for virksomheden.