Jep, her er hjælp til selvhjælp, så det batter.
Følger for tiden et forløb på mit elskede #folkeuni under titlen "Gode vaner". Ledelseskonsulent og coach Malene Mygind var ophavskvinde til første forlæsning, der ud fra et praktisk perspektiv forelæste om de psykologiske mekanismer, der er på spil, når vi skaber vaner - hvad end det er de gode eller de dårlige. Og ikke mindst hvordan vi kan bruge disse mekanismer aktivt til at ændre dårlige vaner til gode. Eller omvendt.
Det handler, kære læser, om repetition - og om små skridt frem for store.
Vaner opstår fordi vi - ofte ubevidst - har gjort noget en hel masse gange. Og ligesom vanen tillæres gennem repetition, kan den også aflæres gennem repetition.
Studier viser, at det kan tage alt fra 19 til 254 dage at skabe en ny vane, så det er med at hænge i og dag for dag træffe de små, rigtige valg.
Træf de små, rigtige valg
Og det dag for dag at træffe de små, rigtige valg er en pointe den amerikanske coach Jeff Olsson fremfører i The Slight Edge. Hans pointe er, at hvis vi udelukkende kigger på de helt små valg, er det lige så nemt at lade være med at spise den pose Haribo som rent faktisk at gøre det. Hans pointe er, at hvis vi fokuserer på de helt små valg, kommer vi til langsomt at indøve den ønskede adfærd, og det er den direkte vej til en varende adfærdsændring.
Her er Olssons pointe illustreret særdeles pædagogisk:
Jeg sad gennem hele forløbet med en djævel på den ene skulder og en engel på den anden. Den nærmest paradisiske tilstand af lutter gode vaner over for virkelighedens djævelske fristelser. Ren Anders And .Sådan ser det ud, når det sker for Anders And:
Fra Donald’s Better Self, 1938.
Tilbage på #Folkeuni. Lærer om gode vaner, mens jeg selv tænker over *alle* mine dårlige vaner. #SødTand #Sofakartoffel #SødSofakartoffel?
— Laura Vilsbæk Olesen (@lauravilsbaek) February 29, 2016
Yup, it's a fact. Kvinder har færre pladser i toppen af dansk erhvervsliv, tjener mindre og besætter færre bestyrelsesposter. Men hvorfor? Flere peger på unconscious bias, som er de fortolkninger, vores hjerne hele tiden foretager i det ubevidste, fordi der er så mange indtryk at sortere i og behandle. Et hav af undersøgelser og studier påviser en række disse ubevidste bias, læs med her.
Det er efterhånden længe siden, jeg hørte om 'peak-end-rule', som konkluderer, at den samlede kundeoplevelse i høj grad bestemmes af, hvordan en oplevelse peak'er, og hvordan den afsluttes. Så langt, så godt. At 'peak-end-rule' første gang konstateredes i forbindelse med et forsøg med smertefulde rektalundersøgelser engang i '60'erne, var til gengæld nyt for mig. Og det gør ikke tingene mindre interessant. Tværtimod.
Heuristikker og bias er en fordanskning af de engelske begreber 'heuristics & biases', som man bruger i forståelsen af menneskelig adfærd. Det handler kort sagt om, at vi ikke er så velovervejede og rationelt tænkende, som vi forestiller os. Vi får simpelthen hele tiden så mange inputs, at vi - aldeles ubevidst - gør og forstår ting ud fra kompleksitetsreducerende (fejl)slutninger. Simpelhen for at spare på en mentale og kognitive energi, så vi kan komme gennem dagen - og livet.
Dual process theory er det, der ligger til grund for tidens fremherskende interesse i nudging, dvs. adfærdsdesign gennem hensyntagen til den menneskelige mentalitet. Ikke ved at stille krav eller presse nogen til at gøre noget men ved at bruge de mekanismer, vi alligevel er underlagt. Dual process theory viser nemlig, at vi ikke er så rationelle, og at vi slet ikke er så fornuftige og velovervejede, som vi går og tror.
Oplysning og viden er ikke nok, hvis vi vil animere andre eller os selv til at ændre adfærd, og i forhold til netop adfærdsændringer støder man hele tiden på interessante perspektiver i de oplysningskampagner, man tilsyneladende er så begejstret for på og i området omkring Christiansborg.
Men der animeres ikke til handling, og det er handling, der skaber nye vaner.
På endnu en forrygende og vidensfortættet aften på #folkeuni fortalte Ph.d. Karsten Schmidt hvordan man helt praktisk skaber adfærdsdesign og ændrer vaner. Helt simplificeret kan vaner og adfærd nemlig sættes på formel. Og det er en af de få formler en humanist som jeg rent faktisk forstår. Den ser sådan ud: Adfærd = Motivation + evne / tilgængelighed + trigger.
Nu er jeg jo svært begejstret for The Marshmellow Experiment, som jeg har skrevet om her.
Derfor blev jeg også så glad, da jeg så forsøget gentaget med danske børn i forbindelse med udgivelse af bogen "Klog er noget man øver sig på" af Sofie Münster
I Willpower fra 2011 plæderer den amerikanske socialpsykolog Roy Baumeister for, at viljestyrken er som en muskel, der kan - og skal - trænes. I samme analogi er viljestyrken også en muskel, der kan blive træt, hvis man bruger den for meget. Det er sindssygt vigtigt ift. hvordan man arbejder med udvikling forandringer - som også er en væsentlig del af projekt-og procesledelse.
Dan Ariely dissekerer, hvad der sker præcis i det øjeblik, vi (jeg!) spiser den verdamte pose Haribo. Det handler om, at konsekvensen ikke indtræffer her og nu. Jeg buler ikke ud og bliver 50 cm. tykkere om maven i samme sekund, jeg indtager de forjættende vingummisutter. Jeg bliver heller ikke stakåndet og får et kondital på minus 2 i samme øjeblik, jeg kaster mig over lakridssutterne. Så ville vi nemlig - iflg. Ariely - lade være.
"A little less conversation, a little more action please". Sådan skrev adm. dir. i Envision Mona Juul i en kommentar til et indlæg, jeg delte på LinkedIn. Indlægget handlede om digitalisering i SMV’erne, men Monas kommentar var på mange måder spot on. For helt generelt synes jeg, vi taler for meget og gør for lidt. Både når det kommer til digitalisering, og når det kommer til en anden af mine kæpheste: Diversitet. Derfor blev jeg så glad, da jeg hørte, hvordan Deadline på DR2 rent faktisk har gjort noget - med imponerende resultater.