Jep, jeg har læst religionsvidenskab. Faktisk har jeg en kandidatgrad med hovedfag i Religionsvidenskab fra Aarhus Universitet og sidefag i Virksomhedskommunikation fra SDU.
I mange år skulle jeg nærmest forsvare, hvorfor jeg havde læst noget så sært som Religionsvidenskab, når jeg var til samtale eller indgik i andre faglige sammenhænge, hvor alle andre havde den typiske cand.merc., cand.comm. eller cand.it. Hvad vidste jeg egentlig om noget som helst, og var det egentlig ikke også et sært studie, og var jeg i virkeligheden selv – oh skræk og rædsel – dybt religiøs?
Så drejede jeg snakken ind på kommunikationsdelen af min uddannelse og sagde et par ord om, at religionsvidenskaben undersøger, hvordan folk skaber mening & betydning i deres liv – og dér har jeg hele tiden fundet koblingen mellem mine to fagligheder. Bla bla bla.
De senere år har jeg dog mødt en hel anden interesse for min faglige baggrund i religionsvidenskaben. Nogle tror, jeg ved en helt masse om religioner, men dér må jeg skuffe. Religionshistorien, de store verdensreligioner, hvorfor (nogle) muslimske kvinder går med slør,hvorfor (nogle) ortodokse jøder lader hår og skæg gro, hvorfor Jehovas Vidner siger nej til blodtransfusioner, hvorfor buddhister mediterer, hvorfor hinduister betragter floden Ganges som hellig, og hvorfor nogle fodboldspillere slår korsets tegn, inden de løber på banen. Den slags var helt sikkert også en del af pensum, men det har aldrig været den historiske baggrund for et konkret ritual, der har interesseret mig.
Det er fint nok og vældig interessant, at mange myter og ritualer er begrundet i en historisk kontekst. Men for mig har det virkeligt spændende altid været den levende religion. Den religion, man netop får øje på overalt. Myter og ritualer. Symboler, mening & betydning. Både i form af de store verdensreligioner, men i høj grad også i form af de nye religioner og allermest i “Religion smurt tyndt ud over”, som de to religionsforskere Gilhus & Mikaelsson fra Oslo Universitet skriver i Kulturens Refortrylling fra 1998.
Derfor var det Scientology, New Age og Postmoderne religionsformer, der blev mit felt, ikke mindst takket være nye undervisere på det ældgamle institut, der dengang var tæt knyttet til Teologi, og hvor verdensreligioner og kristendommen i alle dens afskygninger fyldte uforholdsmæssigt meget på grunduddannelsen. Jeg koblede mig på Jørn Borups forløb omJapansk Religion, hvor han til hver undervisningsgang medbragte en genstand fra kitsch-skabet, der prydede hans kontor. Jeg sugede til mig, da Lars Ahlin introducerede alle mulige former for New Age religiøsitet under en pluralismeparaply, der gav så meget mening, og havde jeg kendt til hashtags i 2002, var Dorthe Refslunds forløb i Postmoderne Religion røget ud på Twitter med hashtag’et #Flerepopcorn. E n d e l i g gav mit studie mening.
Derfor skrev jeg også et speciale med den mundrette titel “Brugen af religionsfænomenologiske begreber i organisationsteorien”. Det krævede 2 dispensationsansøgninger til Studienævnet, idet det nok var liiiige på kanten af, hvad man kunne forsvare inden for det akademiske, religionsvidenskabelige felt. Men Dorthe troede på mig, hjalp mig igennem, delte mit speciale ud til Gud & hver mand (postmoderne gudsbegreb?), og jeg var pavestolt over at ha’ kæmpet og vundet – oven i købet med endnu en af mine faglige helte, Tim Jensen, som censor.
Og sør’me om ikke også jeg fik et job efter endt uddannelse. I starten ved at dreje samtalen mere i retning af kommunikationsdelen af min uddannelse, men hen ad vejen også ved at gå i dialog om det fede i min baggrund i religionsvidenskaben.
For det giver altså mening. Og nu er jeg gået i gang med at finde ud af, hvordan…
Fra http://historienet.dk/samfund/religionshistorie/hvorfor-har-ortodokse-joeder-kroeller
Fra http://wisdomquarterly.blogspot.dk/2011/12/what-is-meditating-23-answers-on.html
Fra http://wisdomquarterly.blogspot.dk/2011/12/what-is-meditating-23-answers-on.html
Fra http://www.religion.dk/sport-religion#2-religise-sportsfolk
Orker ikke altid at ytre mig, fordi råbekoret hele tiden står på spring, meeeeen i anledning af 8. marts kunne jeg alligevel ikke dy mig, så i 11. time måtte jeg ud med disse 5 centrale mønstre i debatten. Skal jeg *aldrig* diskutere dem igen, vil jeg være lykkelig. Læs selv med her.