“Iværksætterne er
de nye rockstjerner,
men danskerne
skal ikke nyde noget”
Dansk Erhverv har netop udgivet en virkelig interessant analyse, som siger, at danskerne er fascinerede af iværksættere og iværksætteri, men at de samtidig kun i stærkt begrænset grad har tænkt sig selv at følge dén karrierevej.
Og det kan jeg virkelig godt følge. Ikke der dér med rockstjernerne, men det dér med, at det ikke er et liv, man ønsker for sig selv. Og det selvom jeg faktisk har startet egen virksomhed og derfor iflg. undersøgelsen er at betragte som iværksætter.
Hent hele Dansk Erhvervs analyse af iværksætteriet i Danmark her.
To typer af iværksættere
Undersøgelsen definerer iværksættere som "...en samlet betegnelse for personer, som starter nye virksomheder", så i undersøgelsens definition er jeg også en iværksætter, eftersom jeg jo har startet virksomhed. Min egen.
Jeg føler mig bare som ingen måde som iværksætter. Fordi:
Iværksættere sover på kontoret, arbejder 100+ timer om ugen, fravælger vennerne og lever af hvid pasta. På en god dag måske garneret med ketchup. De investerer hele deres - måske begrænsede - formue i projektet, og de er på konstant udkig efter kapital. Måske opsøger de endda - af egen fri vilje - Løvens Hule. Hvor Jesper Buch fælder dom og forstærker præcis denne opfattelse af, hvad det vil sige at være iværksætter.
Det er slet ikke mig. On the contrary. Jeg har en familie, jeg arbejder hårdt på at holde min arbejdstid under 40 timer, jeg dyrker mine venner, og jeg elsker den lejlighedsvist relativt gode mad, min mand eller jeg laver og spiser med vores børn. Jeg startede ud på en kassekredit på 35.000 til at købe en tlf. og en computer og til at dække den første måned uden indkomst. Jeg er ikke på udkig efter kapital men efter opgaver, som jeg kan løse for så at sende en faktura. Repeat.
Og nu smider jeg bomben. Jeg vil ikke vækst. Jeg vil ikke ha' personale, og jeg vil slet ikke ha' en chef. Jeg vil være mig selv. Derfor kalder jeg mig også selvstændig og ikke iværksætter.
Iværksætter eller 'bare' selvstændig?
Rest assured: Jeg vil gerne tjene penge, og det gør jeg også. Flere end jeg nogensinde gjorde som lønmodtager. Og pengene er mine, og det er mig, der bestemmer, hvad de skal bruges til. Så langt, så godt. Pointen er bare, at jeg ikke gør det for enhver pris, og jeg gør det heller ikke for at vokse min virksomhed stor og stærk, så jeg kan ansætte folk og - måske - tjene flere penge. Det er ikke mig. Derfor kalder jeg også nogle gange mig selv for soloselvstændig. Og der er en verden til forskel på at være soloselvstændig og på at være iværksætter.
Deler vi kagen - eller bygger vi en bryllupskage?
Når kvinder bygger kager (og virksomheder), deler vi ud af kagen, når den når en tilpas størrelse.
Lige præcis den sondring har Helle Neergaard, professor i Entrepreneurship fra Aarhus Universitet, forsket i, og hun har et skønt billede på forskellen mellem den selvstændige og den der vil bygge virksomhed(er).
Når mænd bygger kager (og virksomheder), bygges flere og flere niveauer på.
Nogle bygger en kage, og når kagen er stor nok, skærer de den i stykker og deler ud af den. Helles forskning viser, at det typisk er kvinder, der driver virksomhed på denne måde. Og denne her kvinde kan bekræfte: Sådan har jeg det. Deler glad og gerne ud af opgaver, når jeg selv har for meget.
Andre bygger en kage, og når kagen er stor nok, bygger de et lag ovenpå og endnu et og endnu et. Til sidst har man måske bygget en stor, flot kage i adskillige lag, og denne form for kage er et billede på de organisationer, mænd typisk bygger. Der begynder man ansætte og bygge hierarkier i stedet for at dele ud af opgaverne.
Og her i bryllupskagen ligger også de iværksættere, vi hele tiden taler om. Dem der skal vækste og skabe jobs og og og...
Derfor vil vi ikke være iværksættere
Og lige præcis dér giver undersøgelsens konklusioner mening. For fra politisk hold får vi tudet ørerne fulde af, at vi skal skabe virksomheder, og disse virksomheder skal vækste, og allerhelst skal de vækste aggressivt på Silicon Valley-måden. Og så bruger vi pludselig begreber som start-ups i stedet for at tale om virksomheder. Det lyder super cool, og hvem beundrer ikke Google og AirBnB og Spotify og Space X og alle de andre referencer vi bringer i spil, når vi taler iværksætteri.
Det er bare ikke virkeligheden for ret mange, at man vil opgive alt andet i livet for at skabe en virksomhed. Og derfor viser undersøgelsen, at vi ikke drømmer om at blive iværksættere. Begrebet er simpelthen belastet af nogle super ucharmerende og lidet attråværdige medbetydninger.
Men start lige en virksomhed alliw'l
Jeg kan dog for egen regning sige, at det er fantastisk at starte, skabe og udvikle sin egen virksomhed, og at den både kan være bæredygtig og berigende uden at give køb på resten af det vi kalder et liv. Og det synes jeg mange flere burde gøre. Der er frihed, der er fleksibilitet, og der er masser af muligheder for dialog og samarbejde med så mange forskellige mennesker, som til fulde erstatter det at sidde i en organisation.
Så jeg tror ikke, at danskerne kategorisk fravælger at starte (egen) virksomhed. Hvis de gør, synes jeg i hvert fald, de skal genoverveje.
Til gengæld tror jeg, at danskerne fravælger iværksætteriet. Og det gør jeg også.
P.S. Vores nye forskning- og uddannelsesminister, Tommy Ahlers, er enig. Man *kan* være iværksætter *og* have et liv samtidig. Lyt fx til denne inspirerende samtale med altid skarpe Mathias Tao Agger Linnemann fra Worksome.
Jesper Buch giver sit bud på, hvad det kræver at være iværksætter. Noget med at brække næsen og blive ved med at løbe ind i mure til man har blod overalt. Jeg forstår godt, at ikke alle har lyst til at løbe den vej :)
